|
|
Kejserkåbe (sommerfugl)
Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, sommerfugl, dagsommerfugl, takvingefamilien, perlemorsommerfugle.
| Kejserkåbe |
.jpg)
|
| Klassifikation: |
|
|
| Art: |
| Argynnis paphia (Linnaeus, 1758) |
Kejserkåben (Argynnis paphia) er ikke til at tage fejl af, når man ser den fra undersiden. Her changerer den i grønt, hvidt og violet. De første kejserkåber ses omkring 1. juli og indtil omkring 1. september. Sommerfuglen holder til i skovlysninger og skovbryn. I gamle dage var den knyttet til stævningsskove, men idag lever den også i gamle skove, der får lov til at passe sig selv. Kejserkåben er på kraftig tilbagegang i Danmark, muligvis på grund af mangel på lysåbne varierede skove. Indtil omkring 1990 var sommerfuglen talrig i f.eks. Nordjylland ved Rold skov og Lille vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer f.eks. fra Rebild, og uden for Nordjylland i skovene omkring Vejle fjord, Gudbjerg skov på Fyn og Grib skov i Nordsjælland. Midtsjælland, Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm har dog stadig talrige bestande.
Udseende
Vingeundersiderne changerer som nævnt i grønt, hvidt og violet. På oversiden af vingerne har sommerfuglen en varm orange farve med sorte og mørkebrune pletter. Hannen har fire striber af mørke duftskæl på forvingerne - hunnerne mangler disse duftskæl og kan forveksles med markperlemorsommerfuglen. Kejserkåben er dog ret stor med et vingefang omkring 54-70 mm.
Livscyklus
Der er en generation årligt. Æggene lægges på et træ eller en træstub i umiddelbar nærhed af violplanter. Efter ca. 2 uger klækkes ægget. Kort tid herefter sætter larven sig til overvintring og vågner først det næste forår. Der æder den af violplanterne til den forpuppes midt i juni. Efter 2-4 uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.
Foderplanter
Lind, brombær og kærtidsler. Larverne lever på flere forskellige violarter - f.eks. hundeviol, kratviol, skovviol og martsviol.
Kilder/Henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|