Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Rådyr

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, hovdyr, parrettåede hovdyr, firemavedrøvtygger, hjorte.

Rådyr
Klassifikation:
Art:
Capreolus capreolus

Rådyret (Capreolus capreolus) er Europas mindste hjorteart, den er meget almindelig i det meste af Europa og lilleasien, også i Danmark. Man har fundet rådyrknogler i Danmark helt tilbage fra for 8000 år siden. Trods tilbagegang i deres traditionelle leveområder – skovene og trods øget jagt har rådyret i dag bredt sig og er blevet meget talrig, det anslås der er op imod en halv million rådyr i Danmark. Det trives alle steder hvor der er gode græsningsmuligheder og samtidig mulighed for skjul i form af småskove og krat og er dermed meget tilpasningsdygtigt, selv til vores kulturlandskab i Danmark. At rævebestanden de senere år har været plaget af skab har sikkert medvirket til rådyrets fremgang, da rævene normalt tager omkring 60% af rålammene i en sæson. Kun på enkelte øer findes rådyret ikke, visse steder – f.eks. på Bornholm, blev det udryddet på grund af rovdrift, men en bestand er senere genopbygget ved udsætning. Parringssæsonen er i juli-august. Hannen kaldes en buk, mens hunnen kaldes en rå, de bliver kønsmodne omkring etårsalderen. I det fri kan et rådyr blive omkring 10-12 år, mens det i fangenskab kan blive op til 17 år gammelt.

Udseende

Rådyret har en kropslængde på 0,9 – 1,3 meter og en vægt på omkring 20-30 kilo. Skulderhøjden er 60-90 cm. Halen er meget kort ca. 2,5 – 3,5 cm. Pelsen er rødbrun i sommertiden, men gråner frem mod vinteren. Halepartiet er hvidt og kaldes ”spejlet”. Hannen har et lille forgrenet gevir kaldet en opsats med op til 6 ender. Opsatsen falder af hvert år i november, men et nyt gror ud i løbet af vinteren.

Den nye opsats er omgivet af et blodfyldt lag lodden hud, der forsyner opsatsen med næring under væksten. Hudlaget kaldes ”basten”. I foråret, når opsatsen er udvokset og forbenet svinder blodkarrene ind og et væskelag under huden dannes, så basten kommer til at sidde løs. Når dette sker gnubber bukken laget af mod træer og buske. Bark og smågrene rives af i denne proces og er et tydeligt spor efter bukken i skoven. Adfærden kaldes at bukken ”fejer” geviret. Bukken æder den afgnubbede hud. Opsatsen er helt hvid lige efter fejningen men bliver hurtigt mørkere.

Føde

Rådyret æder en meget varieret kost af planter. Den er meget selektiv og æder sjældent det meget fiberholdige græs, men foretrækker at bide af urter og løvtræer. Rådyret kan som mennesket ikke selv danne c-vitamin, men må tilføres vitaminet gennem kosten. Rådyr æder gerne skud og knopper, men kan også finde på at skrælle barken af træer. Rådyret er en drøvtygger. Det mangler fortænderne i overkæben. Tænderne er erstattet af en forhornet plade, som undermundens tænder passer op i. Når rådyret bider skud og knopper af bliver biddet derfor flosset i kanten. Dyrene æder sjældent planterne helt ned, men nipper nærmere til vegetationen på deres vej. Om vinteren, når der liger sne kan man dog tydeligt se specielle ædepladser, hvor rådyrene har skrabet sneen væk, for at komme til vegetationen nedenunder.

Rådyrets ekskrementer er 10-14 mm lange og 7-10 mm brede sorte eller mørkebrune små cylindriske kugler. Om sommeren afgives de ofte i klynger på dyrenes ædepladser, eller enkeltvis mens dyret går.

Adfærd

Rådyret er mest aktivt omkring solopgang og solnedgang, men hvis det ikke forstyrres er det også gerne aktivt om dagen. Små flokke af rådyr ses ofte græssende om dagen i kort afstand fra veje og bebyggelse.

Når rådyret vil hvile skraber det sig et leje, hvor kviste, blade og anden vegetation fjernes, så dyret ligger på den bare jord. Et sådan leje vidner længe om rådyrets besøg.

Når rådyrene bevæger sig omkring i territoriet følger de et helt bestemt netværk af stier. De ses som små nedtrampede stier i landskabet og kaldes for ”veksler”. Vekslerne følger altid den nemmeste vej igennem et landskab, det snor sig omkring bakker, sten og faldne træstammer. Flere andre dyrearter anvender rådyrenes veksler, der er markeret med duftspor.

Jages rådyret afsætter det er skræk-duftstof fra en kirtel, der udmunder foroven mellem klovene. Dette duftstof advarer andre rådyr der møder dette duftspor i op til flere dage efter. En flok rådyr på flugt ses tydeligt, da de alle løfter den lille hale og viser det tydelige hvide spejl frem. Det gør det nemmere for det enkelte individ at følge flokken, så de forbliver samlet, selv under en panikagtig flugt.

Råbukken ”fejer” hele sommeren, selvom basten på opsatsen fjernes i løbet af få timers fejning. Dette skyldes at fejningen efterlader tydelige mærker på træer og buske som bukken bruger i sin territorieafmærkning. Den forlængede fejning benævnes derfor territoriefejning. Ved roden af opsatsen sidder en duftkirtel, som afsætter duftmarkeringer, når bukken udviser denne territoriehævdende adfærd. I brunsttiden kan bukken i ophidselse over en påtrængende rival stange og slå opsatsen mod buske og træer. Denne fejning og stangning kan være temmelig voldsom og man mener det er en overspringshandling bukken foretager for at komme af med et overskud af aggresioner.

I parringstiden kan man være heldig at finde såkaldte hekseringe, der er lavet af rådyr. Det er nedtrampet bevoksning og spor efter rådyrenes parringsleg, hvor råen bevæger sig i ring, fulgt af bukken, gerne rundt om en busk eller en sten.

Spor

Rådyrets spor er lille og smalt. Det er ca. 4,5 cm langt og ca. 3 cm bredt. Sporet er jævnt i bunden, da trædepuden fortsætter helt ud i spidsen af kloven. Sporene er lidt udadvendte, og normalt ser man ikke mærker efter biklovene. Skridtlængden er 60–90 cm, og bagfoden sættes normalt i forfodens spor. Forklovene er ofte lidt spredte, mens bagklovene er samlede. Ved flugt, hvor rådyret bevæger sig i galop, ses gerne spor efter biklovene, springlængden er da omkring 2 meter, men kan komme op på det dobbelte. Under flugt kan rådyret springe over forhindringer på op til 2 meters højde.

Rålam

Rådyrene parrer sig i august. Det befrugtede æg har et hvilestadium, der varer helt til januar, hvorefter det begynder at udvikle sig. Ved fødslen af et eller to rålam i maj/juni viser rådyret sin tilpasningsevne til forandringer i dets levesteder. I dag fødes rålammene oftest i en kornmark, hvor de tidligere ville være blevet født i et tæt krat eller i en skov. Råen efterlader lammet i op til 19-20 timer i døgnet de første fire uger, så længe det er for lille til at følge hende. Råen kan være op til en kilometer væk og vender kun tilbage til lammet når det skal die. Råens mælk består af omkring 7% fedtstof og 9% protein, hvilket er ca. det dobbelte af god komælk. Lammet selv har ingen lugt, så rovdyr ikke får færten af det, samtidig er lammet godt kamufleret med typiske lyse pletter i den rødbrune pels,. Pletterne ligner solens lyspletter på en skovbund og de får dermed lammet til at smelte sammen med omgivelserne.

Lammet kender ikke sin mor særligt godt i de første uger, det følger ethvert større væsen, der kommer forbi, når tiden nærmer sig hvor råen skulle dukke op. Selv et menneske, f.eks. en landmand, der tilser sin mark kan uden at ville det lokke et lam frem. Rører man et ”efterladt” lam vil råen sandsynligvis intet have med det at gøre, da det så har en fremmed lugt og lammet vil dø. Lammet dier ved råen, til langt ud på efteråret og først efter et år skilles de. Råen og lammene bevæger sig indenfor at område på mellem 25 - 50 hektar. Bukkens territorium er i brunsttiden ca. 1 1/2 gange større. Hvor skove og krat vokser tæt på veje skal bilister passe ekstra på i skumringstiden. Løber et rådyr over vejen kan man ofte regne med at der kommer mindst et lam løbende i hælene på råen. I sensommeren og efteråret bliver rigtigt mange rådyr trafikdræbt. mange påkørte dyr når dog at slippe ind i bevoksningen selvom de er hårdt såret. Bilisten bør da afmærke stedet, hvor dyret forsvandt og derefter kontakte Falck (tlf.: 7010 2030). Falck kontakter en schweisshundefører, der kan opspore rådyret og aflive det.

Overvintring

For rådyret er vintre hvor det skifter mellem frost og tø streng. Råens forlængede drægtighed sparer på hendes ressourcer om vinteren, hvor føden er knap. De vintergrønne marker har i de senere år gjort vintrene en smule lettere at overleve for rådyrene. Dyrene følges i store flokke, kaldet "spring" med op til 20 dyr. I foråret hvor bukkene begynder at opretholde deres territorier splittes de store grupper op i mindre.

Jagt

Jagttiden for rådyr er spredt over to perioder: For sommerbukke, hvor jægere får mulighed for at skyde bukke med de store udvoksede opsatser, er jagttiden 16. maj til 15. juli. Bukkejagten foregår altid med riffel. For alle rådyr er der en yderligere jagttid, der strækker sig fra 1. oktober til 15. januar. 1. oktober er rålammene dog kun ca. 3 måneder gamle og kan ikke klare sig uden råen endnu. Denne jagttid kan både foregå med riffel og med haglgevær. Ved brug af haglgevær foregår jagten som regel som trykjagt, hvor dyrene skræmmes hen imod jægerne, der står klar til skud.

Tidligere lod man dyrene hænge længe, men idag hænger et ungt dyr kun omkring 1 – 2 dage, mens et ældre dyr skal hænge 8-10 dage. Efter partnering og fjernelse af indvolde bliver rådyret skåret ud i ryg, kølle og bove

Skovflåten

Skovflåten er Danmarks farligste dyr. Dens livscyklus er kompliceret og forskellige livsstadier for dyret kræver blod fra forskellige værter. Flåten er et insekt. Larven klækkes fra et æg og søger derefter en vært den kan suge blod fra. Larven suger blod fra mus og er ikke farlig for mennesker. Men efter et år skifter larven ham og udvikles til et nymfestadie. Nymfen suger blod fra rådyr, hunde og mennesker. En skovflåt, der er inficeret med bakterier kan overføre sygdomme til mennesker. Overførte sygdomme kan være TBE (flåtbåren hjernehindebetændelse), Borreliose og Erhlichia. Skovflåten har haft fremgang i Danmark, dette skyldes at rådyrene er den vigtigste blodkilde for skovflåten i Danmark. Rådyrene er blevet 5 gange så talrige siden 1985, og det er skovflåten sandsynligvis også.

Kilder/Henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 6. november 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: