Buk

• En han hos rådyrene.
• Et hjælpemiddel til at lægge f.eks. tømmer på for at sikre en god arbejdsstilling.
• En bevægelse af overkroppen.
• En hanged, se ged.

I de fleste tilfælde er det faste bukke på tre eller fire ben, med en passende kraftig overligger og af forskellig størrelse og form; til svært brug dog fremstillet i fuldtømmer, tappet sammen, og forsynet med et tværgående fodstykke.
Nu til dags bruges blandt tømrere og bygningssnedkere de særlige foldebukke, der kan klappes sammen og lægges væk på en hylde eller i en vogn. I familie hermed er den særlige A-buk® der i grunden blot er navngivet efter det beslag, der er dens hovedbestanddel, og som fremstilles af firmaet STANLEY. Det er muligt at købe beslagene og selv udstyre den med overligger og ben i træ.

Snedkere har særlige limbukke, der vist oftest anvendes i forbindelse med limstaver, og ved udskæring af planker er der blevet anvendt en savskærerbuk. Især på maskinsnedkerværksteder står der valsevogn eller rullebuk, hvor lange emner kan glide frit.

Blandt bådebyggere er det almindeligt med kraftige arbejdsbukke, bestående af en mindst 6" overligger og solide ben - alt i eg. I overliggeren en ca 3" udskæring, hvori kan indkiles fx. bordplanker (se kileklods). Sådanne bukke bruges både som stilladsbukke, og til at aflægge emner og materialer på. Overliggeren kan i fald forsynes med en konkavt udskåren klods, hvori en mast kan hvile. Højden varierer omkring en alen. Er benene for høje skæres lidt af, er de for lave forsynes de med en klods, som det så ofte er tilfældet med værktøj i træ, kan det tilpasses efter det aktuelle behov. Til firkanthugning bruger tømrere slingebuk, en kraftig buk hvorpå bjælkerne kan gøres fast med hager mens han svinger slingeøkse eller bredbil. Slingebukken er vist ikke andet end en kraftig tømmerbuk, bestående af en svær bjælke tappet til to lodrette stolper ligeledes tappet til et vandret tværstillet fodstykke.

Møbelpolstrere (sadelmager, tapetserer) bruger særlige polstrerbukke i deres arbejde. Overliggeren har form som en smal bordplade kantet af en høj liste, der forhindrer dels møblet, dels nåle, tråd, knapper og andet småt i at falde ud over kanten ned på gulvet. Bukkene var førhen "faste", d.v.s. at højden var 30 - 40 cm, og at man derudover havde høje bukke, på 80-90 cm, hvorpå der bl.a. kunne lægges en plade til at klippe og sy ved, men at bukkene i dag består af jernrør, der han reguleres i højden efter et teleskop-system. Bukkene fastholdes i højden med splitter igennem huller i rørene.

Jvf. Goriværks plakat Sagt på godt Træsprog, er notbukken en svær tømmerbuk, afstivet med planker i længderetningen, og i den ene ende forsynet med en opadvendende spids; men hvad til og hvordan den anvendes vides ikke.

Karetmagere har særlige bukke i brug på værkstedet; de er alle behandlet under opslagene fælgbuk og hjulbuk.

I skoven, hos skovarbejdere bruges en særlig filebuk, ved filing af de lange save, og sammesteds er en gaffelbuk i anvendelse.

Bænkedrengen er et enkelt sted blevet kaldt fugebuk, og skærebænken for spændebuk. Den hører til blandt snedkere, tømrere og andet godtfolk der bruger høvlebænk. En særlig raffinereret udformning af bukken er ørtebænken.

Murere har ofte med sig en lav, kraftig kravlebuk, der på fynsk kaldes pudsebuk, men den er så tung at slæbe med at træsmede ikke tænker på at kopiere den, men nøjes med at låne hvis der er en murer i nærheden, og denne ellers ser sig i stand til at afse den.

Se desuden spejlbuk (et svært stativ, vel nærmest en kran (jeg har ikke set en sådan), der bruges til ophejsning af "spejlet", den flade agterende, på et træskib, formentlig fortrinsvis de såkaldte marstallere). Stilladsbuk, kaldes også murbuk og bruges af murer. Vindebuk og savbuk.

Endelig består høvlebænkens stel af et par bukke, den forreste trebenet, den bageste tobenet.

Ekstern Henvisning

Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.