Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Østromerske Kejserdømme
Østromerske Kejserdømme var det ene af de to riger, hvori Theodosius den Store 395
e. Kr. delte det romerske verdensrige, omfattende
alle Romernes Provinser. I Afrika, Ægypten
og Kyrenaika, i Europa provinserne Thrakien, Møsien,
Dacien, Makedonien og Achaia, samt de asiatiske provinser; Illyrien var delt
mellem det øst- og vestromerske Rige.
Romerrigets østlige halvdel, med den nylig anlagte
hovedstad Konstantinopel, gjaldt for den rigeste
og mest sikrede; ved delingen tillagdes den
derfor den ældste af Theodosius' to sønner,
Arcadius, medens den yngre, Honorius, fik det
vestlige rige med Rom til hovedstad. Begge
var børn ved faderens død og fik derfor
formyndere, Honorius Vandalen Stilicho, Arcadius
Galleren Rufinus, og denne var den egentlige styrer,
medens Arcadius (395-408) kun havde
navnet. Da Rufinus allerede 395 blev dræbt af
Goten Gainas, fik først Eunukanføreren
Eutropius magten, siden Gainas selv; 399 blev denne
dog fortrængt, og Arcadius regerede nu under
indflydelse af sin rænkefulde hustru, Eudoxia.
Han fulgtes af sin søn, Theodosius II (408
-450), under hvem en krig med Persien 422
endte med en deling af Armenien mellem de to
riger, medens man tilkøbte sig ro over for
Hunnerne ved at betale dem en årlig tribut;
hans navn er knyttet til en lovsamling,
Codex Theodosianus, der indeholdt alle de siden
Konstantin den Store udstedte forordninger.
Efter hans død udråbtes hans søster
Pulcheria til kejserinde, og hun ægtede den dygtige senator Marcianus, som efter sin
hustrus død (453) regerede ene til 457. Hans
efterfølger, Leo I (457-474), led et blodigt
nederlag over for Vandalerne, som plyndrede
Middelhavets kyster; hans svigersøn, Zeno Isaurieren (474-491), måtte kæmpe om
magten med sin svigermoder, Verina, o. a. ved at ægte Zenos enke,
Ariadne, blev Anastasios d. I Kejser (491-518); han fulgtes af en
kriger, bondesønnen Justinus I (518-527),
der, selv barnløs, adopterede sin brodersøn
Justinian og tog ham til medregent.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |