KiwierTilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, krybdyr, dinosaurer, fugl, strudsefugle.
Kiwier er en familie af strudsefugle med tre arter:
Kiwier lever i huler i skovbunden. De lever af småinsekter - orme, edderkopper, biller og nedfaldne frugter. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange næb er udviklet til at stikke i jorden og fange insekter, de har endda udviklet næseborene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre fugle besidder. Herudover har kiwierne lange knurhår ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem. Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud er den overraskende adræt når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger hovedet og halsen i en karakteristisk hoppende bevægelse. Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever altså to forskellige folk med to forskellige kulturer på New Zealand: Maorierne, oprindelig fra Polynesien og kiwierne, oprindelig fra Europa. Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største æg. Et kiwiæg fylder op til 20% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder verdens tungeste æg - strudseægget kun omkring 2% af strudsehunnens kropsvægt.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |