Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Irak

Irak er et land i Asien. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nord-vest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og største by er Bagdad. Landet har verdens andenstørste kendte oliereserver.

Al-Jumhuriyah Al-Iraqiyah
(Detaljer) (Fuldt billede)
Nationalt motto: ukendt
Officielt sprogArabisk
HovedstadBagdad
Civil administratorL. Paul Bremer er overhoved for en midlertidig administration.
OvergangspræsidentAdnan Pachachi
Areal
 - Total
 - heraf vand
Areal 57
437.072 km²
minimalt
Befolkning
 - Total (2000)
 - Pr. km²
Størrelse 44
23.331.985
55/km²
Uafhængighed3. oktober 1932
ValutaIrakisk dinar
TidszoneUTC +3
NationalmelodiArdulfurataini Watan
Internetdomæne.IQ
International tlfkode964

Table of contents
1 Historie
2 Politik
3 Provinser
4 Geografi
5 Se også

Historie

Uddybende artikel: Iraks historie

Det frugtbare område Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, har bragt os nogle af verdens ældste civilisationer, såsom sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 blev det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (tæt på det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Ottomanske imperium i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og det endte med uafhængighed i 1932.

Det socialistiske Ba'ath parti fik kontrollen i 1968, og iværksatte et strengt styre. I 1980'erne blev Irak involveret i en lang krig med nabolandet Iran, den sluttede i 1988.

Befolkningsmæssigt er Irak domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige område, sunnimuslimer i det centrale Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande.

Siden Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, kom til magten, har der fundet periodevise udrensninger af ikke-sunnier sted. Specielt kurderne har været forfulgte, og de er blevet fordrevet fra store områder, der derefter er blevet befolket af tilflyttende sydfra, mest sunnier. Shiiterne har også lidt store tab, specielt i 1991 efter golfkrigen, hvor både kurdernes og shiiternes oprør blev slået ned med hård hånd.

I 1990 besatte Irak Kuwait men blev smidt ud af en international styrke i Golfkrigen 1991, derefter blev Irak isoleret af de vestlige lande. I foråret 2003 blev Irak invaderet af USA og Storbritannien i Golfkrigen 2003.

Politik

Uddybende artikel: Iraks politik

Provinser

Uddybende artikel: Iraks provinser

Irak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental - muhafazah). Betydende byer i provinserne er opført:

Geografi

Uddybende artikel: Iraks geografi

Store dele af Irak består af ørken, men området mellem de to floder Eufrat og Tigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punkt Haji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje med den Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne.

Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.

Se også


Den Arabiske Liga
Algeriet | Bahrain | Comorerne | Djibouti | Forenede Arabiske Emirater | Irak | Jordan | Kuwait | Libanon | Mauretanien | Marokko | Oman | Palæstina | Qatar | Saudi Arabien | Somalia | Sudan | Syrien | Tunesien | Yemen | Ægypten



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: