Hertugdømmet NormandietDet er ”mændene fra Nord”, som har givet Normandiet, sit navn og historie. Vikingerne slog sig ned fra det 9. århundrede i op til flere omgange, hvor de invaderede landet. I 841 sejlede vikingerne op ad Seinen og spredte gru og ulykke. De ødelagde klostrene Jumièges og Saint Wandrille, plyndrede Rouen, hvorefter de slog sig ned højere oppe ad floden. I 876 slog vikingehøvdingen Rollo sig ned i området og etablerede sig i Rouen, der blev base for hans krigeriske ekspeditioner.Katedralen i Coutances blev ødelagt i år 900. Frankernes konge, Karl den Enfoldige, formåede ikke at slå Rollo tilbage og underskrev derfor Saint Clair sur Epte traktaten i 911, hvorved Rollo får herredømmet over egnene omkring Rouen, Evreux og Lisieux og senere over Bayeux, Sées, Coutances og Avranches. Normandiet, landet med mændene fra nord, blev en realitet. Rollo og hærens andre høvdinge delte landet mellem sig som ligestillede fæller, men med tiden fik Rollo mere og mere forrangen i anseelse og magt. Han og hans efterkommere sad da som næsten uafhængige hertuger i Normandiet, frankerkongen var deres lensherre, men ejede i virkeligheden ingen videre myndighed over dem. Vikingernes indflydelse voksede og ses især tydeligt inden for efternavne, landsbynavne samt flere forskellige ord i dagligdagssproget. Straks ved freden 912 havde de taget dåben. Det varede heller ikke længe, før de tilegnede sig frankernes sprog, og med tiden glemte de deres eget. Længst holdt det danske sprog sig i Bayeux. I normanniske person og stednavne kan de nordiske spor følges helt ned til nutiden. Idet normannerne gik op i det franske folk, tilførte de dette frisk og djærv foretagsomhed, både i handel, i statslivet og i digtningen. Den gamle vikingeånd uddøde ikke med modersmålet. Ved år 1020-30 gik en skare normanniske riddere til Syditalien, tog del i de evindelige kampe der, mellem kristne og saracener, satte sig fast i landet og vandt sig et stort rige. Det var kongeriget "begge Sicilierne", som under skiftende skæbner vedblev at være selvstændig stat indtil 1860. En menneskealder senere sejlede Normandiets hertug Vilhelm Erobreren med sine mænd til England i 1066, indtog hele dette rige og grundlagde her tidens bedst organiserede stat.
|
| |||||||||||||
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |