Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Sankt Petersborg

Sankt Petersborg (også kaldet Petersborg) Russisk: Санкт-Петербýрг, dvs. Sankt-Peterburg), lokalt også kaldet Питер (dvs. "Piter"). Tidligere kendt som Petrograd (Петрогрáд, 1914–1924) og Leningrad (Ленингрáд, 1924–1991). NB: Selvom det russiske navn er - meget kraftigt - tysk inspireret, så er det ikke korrekt et tysk navn; på tysk hedder byen Sankt Petersburg (med s).

Sankt Petersborg er en havneby beliggende på floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i hvad der dengang var en sump. Provinsen Ingermanland hvori byen blev grundlagt var officielt stadig svensk territorium, men blev besat af Rusland i starten af Store Nordiske Krig (1700-1721)Området blev officiet afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt for at fungere som et "vindue til Europa" som led i Peter den Stores planer for at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v. til Rusland.

Efter udbruddet af 1. Verdenskrig blev byen 31. august 1914 omdøbt på ordre af tsar Nikolaj 2, for at undgå at den russiske hovedstad fortsat bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød, lige som det oprindelige navn, "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1918 og tsardømmets fald, hjemsted for i alt 3 borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. Den borgerlige regerings magt blev imidlertid (med held) udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. På trods af at disse udgjorde et meget lille mindretal i byen og endnu mindre på landsplan.

Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under den efterfølgende Oktoberrevolution var Leninss ankomst til byen. Han var af tyskerne blevet hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.

Oktoberrevolutionen i 1918 brød ud i Petrograd og blev startsskuddet til den russiske borgerkrig. Under denne blev byen en højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva disses stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og 3 dage blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").

Under 2. Verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes aldrig tyskerne at erobre byen. I stedet belejrede de byen i over 900 dage, hvor byen kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede i ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.

Efter Sovjetunionens sammenbrud udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning om hvorvidt byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen der omkrandser byen bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad Oblast.

Byen har i dag officielt over 4.1 mio. indbyggere. Men dette officiell tal er, lige som Moskvas indbyggertal, sandsynligvis sat alt for lavt pga. ulovlig indvandring til byen fra Ruslands fattigere landdistrikter. En af byens berømte sønner er Ruslands præsident Vladimir Putin.

Seværdigheder

Af vigtige seværdigheder i byen kan nævnes:
  • Peter-Paul katedralen
  • Vinterpaladset
  • Admiralitetet
  • Eremitagen (et af verdens aller vigtigste kunstmuseer)


Denne artikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: