Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
The WhoThe Who var et engelsk rockband fra London der som en del af Den Britiske Invasion havde stor succes med sange som I Can't Explain og My Generation i midten af 1960'erne. De bestod af sangskriver og guitarist Pete Townshend, sanger Roger Daltrey, bassist John Entwistle og den eksplosive trommeslager Keith Moon. De havde deres debut med pladen The Who Sings My Generation i 1965, og i 1969 udgav de et af deres hovedværker, rockoperaen Tommy der senere i 1970'erne også blev filmatiseret. Succesen blev fulgt op af Who's Next i 1971 der den dag i dag stadig ses som et af rockens hovedværker med sange som Baba O'Riley, Won't Get Fooled Again og Behind Blue Eyes.
Udover Leeds var en af The Who's uden tvivl kendteste optrædener i The Smothers Brothers Comedy Hour i 1967, hvor det var planlagt at Moons trommesæt skulle eksplodere under finalen. Keith Moon havde dog i hemmelighed øget eksplosionen, hvilket kostede ham en alvorlig skade på armen. Desuden gik der ild i håret på Pete Townshend som sammen med Daltrey midlertidigt mistede hørelsen. Kameraerne i studiet fik et blackout og blandt de andre gæster fra programmet besvimede skuespillerinde Bette Davis i armene på skuespiller Mickey Rooney. Dette nummer kan ses på Jeff Steins dokumentar The Kids Are Alright fra 1979. The Whos vilde adfærd gik desuden også ud over hotelværelser og biler der havnede i swimmingpools. I 1978 døde Keith Moon tragisk af en overdosis af de piller han tog for sine alkoholproblemer, han blev blot 32 år. De to albums uden Moon, Face Dances og It's Hard fra starten af 1980'erne er slet ikke så vigtige i The Whos diskografi. I 2002 måtte vi desuden sige farvel til John Entwistle der døde i Las Vegas på grund af brug af kokain. DiskografiEksterne henvisninger
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |