|
31. oktober
31. oktober er dag 304 i året i den gregorianske kalender (dag 305 i skudår). Der er 61 dage tilbage af året.
Louises dag. Dagen har fået navn efter kronprinsesse Louise, som blev født denne dag i 1851.
Det er allehelgensaften - eller på engelsk: Halloween. Ifølge folketroen er hekse, genfærd og mørkets magter løs denne aften. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.
Det er en stor festdag, især i USA, men også i Skotland og Wales. I USA er dagen også "national trylledag".
Begivenheder
- 1517 - Martin Luther opslår sine berømte 95 teser mod Pavekirken på domkirkedøren i Wittenberg.
- 1807 - Danmark slutter forbund med Napoleon.
- 1875 - Billedhuggeren Steins statue af Ludvig Holberg afsløres ved Det kongelige Teater i København.
- 1915 - I Stockholm vinder det danske fodboldlandshold 2-0 over Sverige.
- 1922 - Benito Mussolini bliver italiensk regeringschef.
- 1944 - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt.
- 1974 - Det danske arbejdsløshedstal opgøres til 90.000.
- 1979 - I en EM-kvalifikationskamp i Sofia, taber det danske fodboldlandshold 3-0 til Bulgarien.
- 1984 - Indiens premierminister Indira Gandhi myrdes (se under Døde).
- 1986 - Den 113 år gamle Roskilde Tidende udkommer for sidste gang. Efter mange års underskud mente Politikens Hus, der udgav avisen, at det var nødvendigt at lukke den.
- 1989 - Tycho Brahe Planetariet i København indvies.
- 1991 - Eva Fjellerup genvinder sit verdensmesterskab i moderne femkamp for kvinder i Australien. Kun én kvinde havde tidligere præsteret at genvinde titlen.
- 1995 - Fodboldklubben Brøndby vinder sensationelt 1-0 på udebane over engelske Liverpool i en UEFA-Cup kamp, på et mål af forsvarsspilleren Dan Eggen sidst i anden halvleg, og går dermed videre i turneringen til 3. runde. Den første kamp var endt 0-0. Det var første gang et dansk klubhold slog et engelsk hold ud af en europæisk turnering.
- 1996 - Forfatteren Salman Rushdie nægtes indrejse i Danmark, med begrundelse i ”for stor sikkerhedsrisiko”. Salman Rushdie, der var dødsdømt af det iranske præstestyre, skulle til Danmark for at modtage en europæisk pris. Salman Rushdie kom efter voldsomt politisk pres og pres fra medierne til Danmark og fik prisen - under udøvelse af store sikkerhedsforanstaltninger. Sagen udviklede sig til en stor krise for regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre).
Født
- 1937 - Tom Paxton, sanger.
- 1944 - Kirsten Vaupel, sangerinde.
- 1950 - John Candy, skuespiller.
- 1967 - Vanilla Ice, (Robert Van Winkle) sanger.
Dødsfald
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|