|
|
Naturskov
Skov, hvor dyre- og planteliv får lov at udvikle sig uden menneskelig indblanding. Derved får skoven en sammensætning og et helhedspræg, som stemmer med den naturlige biotop, løvskov.
Tilbage til: Biotop, Økologi
Løvskov
Denne biotop var den dominerende, indtil landbruget satte sit præg på naturen. Der findes endnu enkelte smårester på steder, som er så stejle eller på anden måde utilgængelige, at der kun har været drevet meget ekstensiv skovdrift på dem.
Det er karakteristisk for den naturprægede skov (for nu ikke at sige: urskov), at den består af mange arter, at individerne inden for disse arter står med stor indbyrdes afstand, og at træerne findes i alle aldersgrupper. Det skyldes, at biotopen også rummede det sidste led i skovens succession, hvor de gamle kæmpetræer vælter og skaber større eller mindre lysninger.
Der er endnu to forhold, som har gjort den helt naturlige løvskov anderledes end nutidens dyrkede skov. Det ene har med vandet at gøre. Forskerne er enige om, at vore skove var fyldt med vandlidende dele, med sumpede områder og med dele, der blev oversvømmet hvert forår. Det er et ret sent fænomen, at skovfolkene har drænet skovparterne og skabt fast bund i skoven. Også dette meget våde miljø har præget løvskoven, sådan at der har været åbne eller tyndt bevoksede partier i den.
Det sidste - og måske afgørende - er de store græssere: bison, urokse, elsdyr, kronhjort. Alle er enige om, at husdyrenes græsning i skovene igennem mange århundreder gjorde dem åbne og bidrog til, at der blev skabt store, vedvarende lysninger. Derimod har det været overset, hvad der var de vilde drøvtyggeres virkning. Man har baseret vores viden om skovene på pollenfund i skovmoserne, men det er blevet glemt, at de bibestøvede planter ikke sender særligt meget pollen ud i søer og moser. Eksempelvis har man kun ganske få fund af pollen fra Slåen (Prunus spinosa) i moserne, selv om man ved fra andre kilder, at buskene har været der hele tiden.
Derfor er synet på vore løvskove ved at blive ændret i disse år. Der er ved at være enighed om, at den dystre, sammenhængende urskov ikke er det rigtige billede af en naturlig, dansk løvskovbiotop. Man må i stedet se skove for sig med store partier af overdrevsagtig karakter.
Nedenfor følger en liste over vegetationen i en dansk naturskov:
Træarter
Pionerarter
Bestandtræer
Naturaliserede arter, som kun er oprindelige i dele af landet.
Buske
Høje buske (over 2 m)
Lave buske (under max. 2 m)
Lianer
Græsser (og græslignende)
Stauder
Svampe
Sommerfugle i skoven
Fugle i skoven
Menneskers brug af skoven
Se også
| Oversigt over danske biotoper
|
| | | | | | | | | | |
|
Litteratur
- Mossberg & Stenberg: Den store danske flora
- Stolze: Danske Dagsommerfugle
- Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab ISBN 87-7245-622-1
- Heinrich & Hergt: Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
- Peter Friis Møller: Danmarks Skove ISBN 8756758189
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|