Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Vedbend (Hedera helix)

Tilbage til: Biota, Grønne planter (Viridiplantae), Stængelplanter (Embryophytes), Karplanter (Tracheobionta), Frøplanter (Spermatophyta)., Dækfrøede (Magnoliophytina)., Tokimbladede (Magnoliopsida), Skærmplante-ordenen (Apiales), Vedbend-familien (Araliaceae) eller Vedbend-slægten (Hedera).
Almindelig Vedbend
Vedbends frugter og bladene på de frugtbærende skud.
Systematisk placering
Rige: Planteriget (Plantae)
Afdeling: Dækfrøede (Magnoliophyta)
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Skærmplante-ordenen (Apiales)
Familie: Vedbend-familien (Araliaceae)
Slægt: Vedbend-slægten (Hedera)
Art
Hedera helix
Almindelig Vedbend (Hedera helix) kendes også under det tyske navn Efeu. Vedbend er en stedsegrøn lian. Vækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Barken er brun med et lidt rødligt skær. Senere bliver den mørkegrå. Knopper og skud er filthårede. Knopperne er lysegrønne. Bladene er spredte, 3-5 lappede og helrandede. Bladnerverne ses som tydelige, hvide streger. På blomstrende skud mangler lapperne. Her er bladene i stedet ovale og helrandede. Alle blade er mørkegrønne med en lysere underside. Blomsterne sidder samlet i kugleformede stande på særlige. oprette skud. Blomsterne er gulgrønne og ses i oktober-november. Frugterne er blåsorte bær, der modner hen på foråret, næste år.

Ikke-synlige træk:
Hele planten, og også bærrene, er giftig. Roden er tæt forgrenet, men den ligger øverligt.

Størrelse:
10 x 25 m (50cm/år).

Hjemsted:
Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vest-Europa.

Sort:
Vedbend (Hedera helix) 'Arborea' er en stiklingeformeret klon af den voksne plante. Derfor har den smalle blade og blomster. Den udvikler sig til en busk og har ikke klatrerødder.

Links

  • BYG-ERFA, erfaringsblad: Plantevækst på facader - resumé Citat: "...Facadebeplantning anses af mange for at have en negativ indvirkning på bygningers facader. Men facadebeplantning kan tilføre en bygning æstetiske værdier og til en vis grad også byggetekniske fordele. Egentlige skader ses kun under meget specielle forhold. Bladet gennemgår projektering og drift af facadebeplantning og omtaler egnede vækster..."
  • Legesyge vedbend Citat: "...Som klatreplante kan vedbenden dække store murflader, og den er f.eks. uovertruffen til at dække kedelige nordvendte mure. Vedbenden sætter sig godt fast på underlaget vha. hæfterødder, men den gør dog ikke nogen skade på murværket, hvis det da ikke i forvejen er forsømt og fuldt af revner. Tværtimod holder det muren tør og virker isolerende. Undersøgelser har vist, at et lag af vedbend kan reducere varmetabet fra boliger med op til 10 %, hvis der er tale om dårligt isolerede bygninger..."
  • Økologi i en Håndevending Citat: "...Selvhæftende klatreplanter som vedbend er med til at beskytte husets facade og har en isolerende effekt. Samtidig tiltrækker planterne insekter, fugle og dyr..."
  • Godthåbsparkens Grønne Forening Citat: "...I mange år har det været "god latin", at advare mod facadeplanter på husmurene. Man troede, at planterne kunne skade murværket med fugt og rodvækst. Men det har heldigvis vist sig at være en myte! (som det blev påvist i rapporten "Facadebeplantning" fra Statens Byggeforskningsinstitut, 1993). Facadeplanter er ikke i stand til at beskadige murværk, hvis det er sundt og velholdt. Og muren bag en facadeplante er normalt mere tør end en mur, som er ubeskyttet mod vind og vejr, da løvet afviser regnen..."

http://www.haabet.dk/flora_danica/Vedbend_(Hedera_helix).jpg



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.