|
|
Småbladet Lind (Tilia cordata)
Småbladet Lind
|
|
| {}Bemærk, at bladstilkene er helt hårløse.
|
| Videnskabelig klassifikation
|
|
|
Småbladet Lind er et stort, løvfældende træ med en bred, kegleformet vækstform. Stammen er kort og tyk, og den deler sig hurtigt i et antal konkurrerende topskud. Hovedgrenene er bredt overhængende med opad vendte spidser. Barken er først gul (med rød lysside) og glat. Senere bliver den mere ru og grå, og til sidst er den grå og opsprækkende i smalle furer. Knopperne er spredte, ægformede, store, røde og hårløse med to knopskæl. Bladene er runde til skævt hjerteformede med fint takket rand og kort spids. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blå(grå)-grøn. Høstfarven er gul, men ganske kortvarig. Træet blomstrer lang tid efter løvspring i juli, hvor de små, gulligthvide og stærkt duftende blomster søges meget af bier. Blomsterne er samlet i små kvaste. Frugterne er vingede nødder, som modner godt og spirer villigt. Frømodning er sjælden her i landet på grund af dårlige bestøvningsforhold. Der skal være mindst to kloner for at lave frø foruden et bistade i nærheden.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet er opbygget med en kraftig, lodret pælerod, et hjerteformet system af hovedrødder, og et tæt forgrenet net af overfladiske finrødder. Kimplanter af Småbladet Lind har afvigende, lønneagtige blade. Løvet er i øvrigt næringsrigt og mulddannende. Lindeblomsterne er én af de vigtigste, sene trækkilder for bierne. Småbladet Lind er et skyggetræ. Træet angribes af bladlus og linde-spindemider.
Størrelse:
25 x 20 (30 x 30 cm/år).
Hjemsted:
Småbladet Lind hører hjemme i den sydlige del af Danmark og resten af Vest- og Centraleuropa. Her danner den blandingsskove med Spids-Løn (Acer platanoides), Avnbøg (Carpinus betulus), Fugle-Kirsebær (Prunus avium), Vild-Pære (Pyrus communis), Stilk-Eg (Quercus robur), Aksel-Røn (Sorbus aria), Tarmvrid-Røn (Sorbus torminalis) og Småbladet Elm (Ulmus minor) på varm, mineralrig bund.
Anvendelse:
Småbladet lind trives bedst på den bedre jord, men kan også klare sig på ringere jord. Den vokser gerne kystnært. Den kan stå i både sol og en del skygge, og giver selv megen skygge. Indtil en gang i bronzealderen var arten et af de mest almindelig skovtræer i Danmark. Småbladet Lind tåler kraftig beskæring hele livet. Skud og grene er vinterføde for hjortevildt, de små hårde frugter samles af mus og fugle, hvis de er blevet bestøvet så at der er noget i dem. De hurtigt omsættelige blade forbedrer jordbunden. Træer er næst efter egen det længstlevende danske træ, og det kan anvendes som spredt indblanding overalt både i kant og inde i plantninger. Planteafstand mindst 10 m. Anvendes ofte til hække og alléer eller som enkeltstående træer.
Arten forvæksles ofte med Park-lind (Tilia x europaea) og Storbladet Lind (Tilia platyphyllos)
Kilder
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
.jpg){kind=link}