Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Arv og miljø

Diskussionen om arv og miljø er en generel diskussion, der føres indenfor mange fagområder, og handler om hvorvidt arv eller miljø er vigtigst for bestemte træk og evner. Dette gælder f.eks. personlighed, kriminalitet, intelligens, seksuel orientering og seksuelle afvigelser (parafilier).

Arveligheden af en menneskelig egenskab undersøges ved at sammenligne personer der er beslægtet i større eller mindre grad. Vigtigst er her tvillinger samt adopterede personer.

Tvillingeundersøgelser er baseret på at enæggede tvillinger har 100 % af deres arveanlæg fælles, mens tveæggede tvillinger kun har 50 % af den arvelige variation fælles. Man måler hvor hyppigt samme egenskab findes hos begge tvillinger; tendensen til at de "følges ad" udtrykkes matematisk med korrelationskoefficienten, r, der varierer fra -1 til + 1. Hvis r=0, følges tvillingerne slet ikke ad, og da er arveligheden 0. Hvis r= 1, har tvillingerne altid samme egenskaber. Hvis en egenskab er arvelig, vil man forvente at r er dobbelt så stor når man sammenligner enæggede tvillinger, som når man sammenligner tveæggede. Hvis en egneskab er bestemt af miljøet, vil man forvente at r er lige stor når man sammenligner enæggede og når man sammenligner tveæggede tvillinger (vi begrænser os her til tvillinger som vokser op i samme familie og dermed samme miljø).

Ved undersøgelser af bortadopterede børn sammenholder man børnenes egenskaber med deres adoptivsøskende, og evt. med deres biologiske søskende, eller også dels med adoptivforældrene, og dels med de biologiske forældre. Hvis der er en korrelation på +1 mellem barn og adoptivsøskende, er egenskaben udelukkende bestemt af miljøet, hvorimod en korrelation på 0 med adoptivfamilien, og +1 med de biologiske søskende, viser at egenskaben udelukkende er bestemt af arven.

Allersikrest er resultatet, hvis man har mulighed for at undersøge enæggede tvillinger, der er bortadopteret til hver sin familie, men vanskeligheden er her at finde personer nok.

Når resultaterne gøres op, deles den samlede variation op på tre dele: 1) Den del der bestemmes af biologisk arv, 2) den del der bestemmes af det opvækstmiljø der er fælles for søskende i en familie, og 3) den del der hverken kan forklares af 1 eller 2. Denne sidste del består dels af tilfældig variation på grund af måleusikkerhed, og dels af det helt individuelle miljø, dvs. det der er forskelligt selv for tvillinger i samme familie.

De resultater man får, er ikke nødvendigvis almengyldige. Hvis man f.eks. undersøger arveligheden af kropshøjden i Danmark, hvor alle får en god ernæring, så finder man nok højere grad af arvelighed end hvis man gør det samme i Etiopien, hvor nogle af personerne under deres barndom har lidt af hungersnød. Miljøets bidrag er altså ikke altid lige stort.

Resultaterne kan også forstyrres af mange andre forhold. F.eks. vil adoptiv-undersøgelser og tvillinge-undersøgelser ikke give samme resultat, hvis de pågældende arveanlæg er dominerende eller vigende. Miljøet for enæggede tvillinger kan være mere ens end for tveæggede, og den genetiske forskel mellem tveæggede tvillinger kan være mindre end forventet, hvis forældrene er relativt ens (f.eks. vil intelligente mænd oftest få børn med intelligente kvinder). Desuden er det en komplikation at en del egenskaber er underlagt arvelig disposition, dvs. at visse arveanlæg tillader at miljøet fremkalder egenskaben.

Trods disse komplikationer er der i slutningen af 1900-tallet efterhånden fremkommet rimeligt sikre oplysninger om arv og miljø m.h.t. mange egenskaber. Visse egenskaber har en meget høj grad af arvelighed. Det gælder bl.a. kropshøjden, og det gælder intelligensen som den måles med IK-tests. Det fælles miljø (forældre, skole, kammerater, tv-kigning etc.) har meget ringe indflydelse på intelligensen, forudsat at man måler den i voksen-alderen. Kriminalitet, tendens til asocial og voldelig adfærd, psykopati og diverse andre sindslidelser er eksempler på egenskaber med en høj grad af arvelig disposition. Denne konklusion er ganske vist kontroversiel, af ideologiske grunde, men de foreliggende data er temmelig robuste på mange af disse områder.

I 1980´erne blev psykologerne enige om at sammenfatte en stor del af menneskers personlighed i fem særlig karakteristiske træk: Hvor udadvendt man er, hvor neurotisk man er, hvor åben man er over for nye impulser, hvor samvittighedsfuld man er, og hvor meget man søger at behage andre. Disse træk undersøgte man ved at lade testpersonerne (f.eks. tvillinger) udfylde spørgeskemaer. Som resultat fik man at alle disse træk var arvelige til en grad af 40-50 %. Senere har man forbedret målingerne ved at inddrage oplysninger fra forældre, kammerater osv., og når man på denne måde reducerede måleusikkerheden, steg den arvelige andel til ca. 80 %. Ligeledes har man fundet en høj arvelighed for mange typer af holdninger, for religiøsitet og meget andet.

Det fælles opvækstmiljø bidrager kun lidt til at forklare variationen i de nævnte personlighedstræk. Derimod er det en hovedforklaring på visse forhold der indlæres socialt, f.eks. social konformitet, interesse for politik eller sport, ordenssans, sparsommelighed, selvsikkerhed, ærlighed, moral, skyldfølelse, selskabelighed m.m.

Det helt individuelle miljø spiller en forbløffende stor rolle i mange forhold. Det spiller f.eks. ind i sådanne forhold som homoseksualitet og anoreksi, og det spiller en hovedrolle m.h.t. personens tillid til andre, tilknytning til andre, og forhold til kærlighed. Den omstændighed at mange ting hverken bestemmes af arv eller fælles opvæsktmiljø, levner således mulighed for at den fri vilje kan være en realitet.

At opfatte arv og miljø som modsætninger, er at trække tingene for sort/hvidt op. Mange forhold afgøres i et kompliceret samspil mellem de to. Der er udviklet en teori om "the relationship code" (personforholdskoden), der nærmere beskriver samspillet. Arveligt bestemte temperamenter hos det lille barn får forældre og søskende til at behandle barnet på en bestemt måde; den behandling barnet får, bestemmer så i hvad retning dets personlighed udvikler sig, dette påvirker igen resten af familien i dets adfærd, hvilket igen spiller ind på barnets fortsatte udvikling osv. Også biologisk bestemte reaktionsmønstre der dukker op i puberteten, påvirker omgivelsernes adfærd og fastlægger på denne indirekte måde den unges udvikling.

Se også

  • Natur
  • Fri vilje

Eksterne henvisninger

En kortfattet gennemgang kan findes i kapitel 4 og 6 i Kåre Fog (2004): "To køn - Tre sandheder". 528 pp. Forlaget Mysis. Her kan findes yderligere referencer. Personforholdskoden: David Reiss et al. (2000): The relationship code. 532 pp. Harvard University Press.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: