Vandskel i politisk lys
Vandskel har været vigtige, når man skulle fastlægge grænser mellem landee eller territorier, særligt hvor trafik ad vandvejen havde økonomisk betydning. For eksempel gav den engelske stat monopol for handel med indianerne til Hudson’s Bay Company, gældende for hele Hudsonflodens afvandingsområde.
Senere skaffede kompagniet sig rettighederne til Nordvest territoriet, defineret som det område, der afvandes til det Nordlige ishav.
I Europa følger lange strækninger af grænserne vandskellet langs en bjergryg. Det gælder f.eks. grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet (Böhmerwald), grænsen mellem Østrig og Italien (Dolomitterne) og grænsen mellem Spanien og Frankrig (Pyrenæerne).
Vandskel som trafikvej
Naturfolk og kulturer uden muligheder for at anlægge kunstige veje har benyttet kendskabet til vandskel som en mulighed for at kunne færdes tørskoet og uden besvær gennem store landområder. I Jylland følger Hærvejen vandskellet mellem de vandløb, der afdræner mod Kattegat og Østersøen på den ene side, og de vandløb, der afdræner mod Vesterhavet, på den anden. Da man i sin tid diskuterede linjeføringen af den østjyske motorvej, foreslog professor Johannes Humlum, at man i store træk fulgte samme linje. Det ville nemlig spare brobyggerier og eksproprieringer af den bedste landbrugsjord. Forslaget blev dog forkastet efter pres fra de østjyske købstæder.
Da de to opdagelsesrejsende Lewis og Clark skulle finde en rute tværs gennem Nordamerika, nåede de ved egen kraft frem til Stillehavet ved Oregons kyst, men da de skulle tilbage, måtte de have hjælp fra lokale folk ("indianerere") til at finde over vandskellet mellem Columbia-flodsystemet og Missouri-systemet i Bitter Root Mountains.
Se også
Eksterne links
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.