L3
Det tredje Lagrange-punkt ligger som L1 og L2 på linie med de to store legemer, men på den side af det største af de to store legemer der vender væk fra det mindre, i en afstand lidt større end afstanden mellem de to store legemer.
På baggrund af Lagranges arbejde forestillede man sig en overgang en hypotetisk planet ved dette punkt; en sådan planet ville jo hele tiden "gemme sig" for jordiske observatører bag ved Solen. Denne idé er siden hen blevet skrinlagt, fordi Jordens ikke helt cirkelformede omløbsbane fra tid til anden ville bringe en sådan planet frem af dens "skjul".
Bruges Jorden og Solen som eksempel, så kan et legeme "holde" sin 1 år lange omløbstid i en lidt større afstand fra Solen end Jorden, fordi det påvirkes ikke kun af Solens, men også af Jordens tyndekraft, om end Jordens indvirkning her vil være temmelig begrænset.
L4 og L5
De to Lagrange-punkter L4 og L5 befinder sig på steder langs det mindre af de to store legemers bane om det største; til stadighed 60 grader "foran" og "bag ved" det mindre legeme.
I tilfældet med Solen og Jupiter som de to store legemer findes der i L4 og L5 i forhold til Jupiter en række asteroider, kaldet de trojanske asteroider.
Stabilitet
Kendetegnende for alle Lagrange-punkter er, at de eksisterer helt uanset det indbyrdes forhold mellem de to store legemers masser. Desuden vil legemer i disse positioner være stabile; skulle de af den ene eller den anden grund blive flyttet en anelse væk fra den præcise lokalitet for Lagrange-punkterne, vil inertien og de store legemers tyngdekraft søge at bringe dem tilbage mod punktet. Dog vil legemet i så fald "skyde forbi" Lagrange-punktet - af den grund kan smålegemer i umiddelbar nærhed af et Lagrange-punkt kredse omkring punktet. Flere smålegemer med ubetydelig masse kan således kredse omkring det samme punkt, jævnfør de talrige trojanske asteroider.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.