Peter den Store

I 1689 blev Sofia tvunget fra magten, og da Ivan døde i 1696 blev Peter enehersker. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til at komme til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte for eksempel København i 1716. Han arbejdede i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket.

Peters første krig var mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet, og for første gang vandt en russisk flåde et slag. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen, og i 1700 startede han Den store nordiske krig mod Sverige. Krigen varede i 21 år.

I 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva-flodens munding på et område, som hidtil havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. I 1725 havde St Petersborg 75.000 indbyggere. Da krigen mod Sverige afsluttedes med sejren ved Poltava, lod Peter sig udnævne til russisk kejser den 22. oktober 1721. Under hans regering var der flere oprør, som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at han egen søn, Alexei deltog i et komplot mod tronen, lod han ham fængsle og torturere til døde. Peter den Store døde den 8. februar 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i St Petersborg. Han havde forsømt at udnævne en efterfølger og blev derfor efterfulgt af sin hustru Katharina I, som var en simpel bondepige, da hun blev gift med Peter.

Se også

• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede

Denne artikel var dagens artikel den 11. maj 2005.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.