Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Mode

Moden er den norm, som angiver, hvad man mener er smart tøj her og nu. Hvis man følger en gammel mode så bliver man mobbet eller ugleset, måske endog frosset ude. Hvis man vil dominere sin gruppe, så skal man følge den allernyeste mode. Følgende er en oversigt over moden indenfor den vestlige kulturkreds og i særdeleshed indenfor Danmarks grænser.

Table of contents
1 Tidslinje:
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Tidslinje:

Fiskerstenalderen

Spranget pilebast

Bronzealder

Narturfarvet brunuld.

Keltisk Jernalder

Korte langhåret Skindkapper.

Romersk Jernalder

Kommer der farver på tøjet

Vikingetid

De lange blå buksers bliver en slags uniform for de Danske vikinger.

Middelalderen

Folk gik typisk i naturfarvet tøj, såsom: sandfarvet, grøn og osv. De finere mennesker gik i blå og rød fløjl.

1900-1909:

Den typiske selskabskjole var stram omkring livet og derfor var det nødvendigt at bære et snøreliv. (På dette tidspunkt var det moderne at være så smal om taljen som muligt, så man gjorde hvad man kunne for at stramme snørelivet mest muligt om livet på kvinden, som næsten ikke kunne trække vejret.) Kjolen var gulvlang og med stor vidde forneden. Den var tilpasset over hoften og helst med slæb. Enten var kjolens ærmer lange og stramt siddende eller man havde lange handsker på. Stoffet, man anvendte i de finere kredse, var først og fremmest bomuld og silke, herefter fulgte lærred, uld og serge hos de, som var knapt så velhavende. Men en simpel kjole var ikke nok til datidens fornemme damer. De skulle oven i købet pyntes med galoner, bånd, broderede beslåede knapper, sløjfer, plisséer og flæser. Farverne var også velvalgte, de mest brugte var mørke, dæmpede og naturligt blege farver. Som tilbehør brugte de silkestrømper og lange stramtsiddende handsker i blege farver. Fra ca. 1905 begyndte barmen at vise sig, og taljen kom højere op i kjolens figur.

1910-1919:

Korsettet begyndte at løsne sig, og nu hed det et long-line korset. Forskellen er, at long-line korsettet er tilpasset kroppen bedre, man indsnørede det ikke længere så stramt som et gammeldags korset. Skørtet blev ankelkort og mere snævert, og der var en meget simpel krave omkring kjolens hals. Med hensyn til armbeklædning var der ingen ændring, det var stadig de lange ærmer eller handsker. Fra ca. 1917 blev skørterne endnu kortere. Perler, frynser, broderier og andet pynt blev stadig brugt dog ikke i så stor stil som tidligere. Fra omkring 1910 og fremefter var farverne naturligt dæmpede, dristige og usædvanlige farvekombinationer af mørkt og lyst.

1920-1929:

Moden tog nu en brat vending med henblik på den ideelle selskabskjole. Samtidig med, at taljen sad helt nede omkring hoften, og kjolen var løs omkring et ikke stift korset, skulle skørtet nu kun have knælængde. Smalle taljer betød ikke så meget mere. Der var mange forskellige udformninger i halsene, der var sjældent fuld ryg i kjolerne, og armene skulle være bare. Der brugtes stadig perler, pailletbroderier og broderede bånd til pynt. Farverne havde taget et skift til smaragdgrøn, citrongul, kongeblå og violet i let blegede, men naturlige udgaver ? dramatiske kombinationer.

1930-1939:

Kjolerne skulle nu være lange, slanke og snævre med bare skuldre og store udskæringer i både ryg og hals og stadig bare arme. Frem til 1934 gerne med en sløjfe eller anden pynt ved lænden og et lille slæb. Pynten var nu næsten udryddet, kun syningerne på tværs eller langs af skørtet, gav den enkelte kjole særpræg. Efter 1934 kom der flere varianter. Både med og uden ærmer. Der var pludselig mange forskellige typer kjoler på mode, hvor de førhen mindede om hinanden. Først i perioden var det de "fimsede" farver, som dominerede, senere kom de skarpere farver, og man begyndte at eksperimentere med at blande dem.

1940-1949:

:1551-655:

Mens hverdagsdragter blev knælange og ensfarvede kjoler, var selskabskjoler stadig helt lange eller til anklerne, men også hovedsageligt ensfarvede. Dette var under krigen, hvor man havde meget svært ved at skaffe andet stof end uld, bomuld, lærred og syntetisk. Man kom tilbage til det tætsiddende omkring livet, og man påførte sig måske et bælte. Skulderpuderne kom frem, og det blev moderne med kantede og brede skuldre. Skørterne var glatte med enkelte læg eller folder. Efter krigen brugtes silketaft, og man kom tilbage til de blege og smukke røde farver, med lyst tilbehør eller intet tilbehør. Man var gået tilbage til det let pyntede med flæser, handsker og opsyninger.

1950-1959:

Store kjoler med smal talje var igen kommet frem, dog var størstedelen uden korset. De var i meget klare farver, oftest lyserød, blå, grøn og sort. Barmen var fremhævet ved udskæringerne og snittene, og skørterne var rynkede og længderne varierede fra knælængde til gulvlængde. Farvesammensætningerne var heller ikke længere så vovede.

1960-1964:

I starten af denne periode var selskabsdragten som den var i slutningen af sidste periode. Senere skulle den sidde til over hoften med et kort skørt med folder og let pynt som sløjfer. Derefter kom lange tætsiddende kjoler, som fulgte kroppens fulde figur, frem, hvilke som oftest ingen ærmer havde, men var til gengæld med handsker. Med disse kjoler på har det været svært at flytte benene ret langt ad gangen, da den var snæver helt ned over anklerne. Farverne blev mere kraftige og fremtrædende.

1965-1969:

Selvom de lange skørter stadig var fremme, hvadenten de var tætsiddende eller med vidde, begyndte man at gå med miniskørter, som gik til midt på låret, men der skulle stadig være lidt pynt, nu var det bare kun et bælte med en flot lås, eller en enkelt sløjfe i håret. Men da kom også de lange bukser frem, og blev en udbredt festlig beklædningsdel for det kvindelige køn. Dette ville være utænkeligt bare tyve år tidligere, fordi herrerne nærmest havde monopol på bukserne.

1970-1974:

Dette var den mest flippede periode inden for festtøj. Mange bar lange bukser med vidde hele vejen ned, og man brugte meget gammeldags stof, som var meget mønstret og spraglet. Alt hvad man kunne finde af flæser og blonder blev sat på tøjet. Farverne var lyse og klare, "mønster i mønster". Taljen var ikke skjult af dragterne.

1975-1979:

Tidligst i denne periode var den helt lange kjole igen på mode i flere typer og modeller. Nogle var tætsiddende med slice og uden ærmer, og gerne med pailletpynt, mens andre var med vidde, masser af folder og lange, store ærmer. Senere var tætsiddende bukser med en kort blusekjole ned over populært. Også bukser med meget vidde og folder og var indsnævrede i anklen ("Aladdin-bukser"), kom på mode.

1980-1989:

Først i 80'erne var det igen lange kjoler med talje og gerne et bælte til at fremhæve figuren. Man skulle helst vise bare pletter på overkroppen, f.eks. en bar skulder, en bar ryg eller en bar plet ved brystet. Der var skørter af alle slags, lange, korte, snævre og løse. Senere blev skørterne korte og med forskellige faconer, f.eks. lidt puffet eller bare stramt. På denne tid var man heller ikke længere så kræsen, der var flere modeller og farver at vælge mellem på hylderne nu. Havde man lange ærmer, var det oftest med skulderpuder.I 80'erne hed det sporty look. Bredskuldrede jakkesæt, stramme cykelshorts, træningsdragter og joggingtøj. Kvinderne blev meget maskuline. Knæbukser af fløjl og korte heppekorsskørter blev også meget moderne. Lady Dianas eventyrlige brudekjole i 1980 blev kopieret utallige gange til mindre bryllupper, og det var med til at skabe en trend for romantiske aftenkjoler

1990-1994:

I starten af 90'erne kom cowboybukserne frem som festtøj, og de skulle helst være snævre hele vejen ned ad benet. Kjolerne skulle være stramme og korte, og de skulle helst være med flæser på kjolens skørt. Ellers var der ingen synderlig ændring fra sidst i 80'erne.

1995-2003:

Man begyndte at finde 60'ernes flowerpowerstil frem igen, og dette var hovedsageligt til unge menneskers fester. Trompetbukser blev meget populære sammen med en overdel i alt fra en spraglet skjorte til en ensfarvet sweater. Nu er det blevet populært med en underkjole eller nederdel uden over bukserne og en enkel bluse til. Benvarmere er blevet populære under bukserne og ned over fodtøjet til en nederdel, og de er der ikke for at varme, men fordi de er "smarte" (smag og behag).

2003-200?

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: