Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Leonhard Euler

Leonhard Euler (15. april 1707 - 18. september 1783) var en svejtsisk matematiker og fysiker. Han er muligvis den største matematiker som har levet (sammen med Carl Friedrich Gauss). Leonhard Euler brugte begrebet "funktion" (først defineret af Leibniz i 1694) til at beskrive et udtryk med parametre, dvs. y = F(x). Euler er også kendt for at være en af de første som anvendte infinitesimalregning i fysik.

Han er født og uddannet i Basel hvor han var et matematisk vidunderbarn. Han flyttede til Sankt Petersborg i 1727. Euler var professor i fysik i Sankt Petersborg 1730-33, og i 1733 fik han et professorat samme sted. Euler flyttede til Berlin i 1741 og arbejdede der frem til 1766 hvor han returnerede til Sankt Petersborg. Han menes at være den mest produktive matematiker nogen sinde. Han dominerede matematikken i det 18. århundrede og udledte mange konsekvenser af den dengang nye infinitesimalregning. Han var blind i de sidste sytten år af sit liv, en periode hvor han producerede næsten halvdelen af sine samlede arbejder.

Eulers navn er knyttet til en mængde formler, sætninger, konstanter m.m. Se Eulers polyedersætning.

I 1732 viste Euler at tallet 232+1 ikke, som formodet af Fermat, er et primtal, men produktet af de to primtal 641 og 6.700.417. Han indså at eventuelle primfaktorer måtte være af formen 64k+1, og ved at prøve sig frem fandt han faktoren 641.

Euler var dybt religiøs. En udbredt anekdote som siger at Euler udfordrede Denis Diderot ved Katarina den Storess hof med ordene "hr., (a+b)n/n = x; derfor eksisterer Gud, svar!", er dog forkert.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: