Josef 2. (Tysk-romerske rige)

Han blev efter en grundig uddannelse kejser i det tysk-romerske rige ved faderens død i 1765, og året efter blev han medregent i Østrig, hvilket dog gav en del stridigheder med moderen. Først efter hendes død kunne han forsøge at gennemføre sine ideer, der var udsprunget af oplysningstiden og den oplyste enevælde. Han gennemførte en række reformer ud fra det synspunkt, at almenvellet var statens eneste mål.

Han forsøgte at frigøre kirken fra pavemagten og udstedte et toleranceedikt; Han gav pressen stor frihed, ophævede livegenskabet, reformerede skattevæsenet, koloniserede de slaviske lande, og var i det hele taget aktiv på det sociale område.

De store forandringer gav imidlertid uro, og det kom til oprør i Ungarn og Belgien, og hans udenrigspolitik var heller ikke særlig heldig: Han blev ydmyget af Nederlandene, en tilnærmelse til Rusland gav ingen fordele, og et forsøg på at bytte sig til Bayern for Belgien blev heller ikke til noget. Så den højtstræbende mand døde træt og mismodig i 1790, men hans reformarbejde har haft stor betydning for den senere udvikling i Østrig

Se også:

• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.