Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jorge Luis Borges

Jorge Francisco Isidore Luis Borges Acevedo (*24. august 1899 i Buenos Aires, Argentina, † 14. juni 1986 i Geneve, Schweiz), argentinsk forfatter.

Jorge Luis Borges er kendt for sine fantastiske fortællinger: denne fase af hans forfatterskab skulle være startet, da han under febervildelse fik C. S. Lewises science-fiction roman Out of the Silent Planet læst højt for sig af sin engelske mor. Han har desuden offentliggjort værker under pseudonymerne B. Suarez Lynch og H. Bustos Domecq i samarbejde med Adolfo Bioy Casares. Han forfattede talrige digte, essays, bogkataloger og citatsamlinger og virkede som oversætter.

Borges betragtes sammen med Gabriel García Márquez som grundlægger af den latinamerikanske, litterære retning, magisk realisme, og han er én af de største sydamerikanske forfattere i det 20. århundrede.

Borges havde en forbavsende almenviden, som først og fremmst blev skabt af hans hjem og afstamning. Han voksede op i Buenos Aires, hans farmor var englænder, hans far underviste i filosofi og psykologi på engelsk. Fra 1914 tilbragte Borges flere år i Schweiz og Spanien, hvor han bl.a. lærte sig tysk, latin og fransk. Han var fortrolig med nordiske sagaer, Kinas litteratur, antikken, den tyske middelalder, det gamle Fjernøsten og Kabbalaen.

Borges’ fiktion er meget lærd og altid præcis. Hovedparten af hans mest populære historier beskæftiger sig med tidens karakter, det uendelige, spejle, encyklopædier og andre labyrinter, virkeligheden og personers identitet – ofte med temaerne anbragt i fantastiske sammenhænge. Fortællingerne drejer sig om livet i Sydamerika, beretninger om folkehelte, soldater, gauchos, detektiver eller historiske personer i en blanding af virkelighed med fantasi og facts med fiktion.

I dag bliver Borges misforstået som postmodernist, men der er intet, der tyder på, at han skrev sine værker med let hånd eller ligegyldighed. ”Tlön, Uqbar, Orbis Tertius” er et eksmpel på, hvordan forskellige realitetsplaner blandes, og kommer til at påvirke vores verden. Man skal tænke Borges som en forlængelse af den tradition, som J. R. R. Tolkien og C. S. Lewis stod for, nemlig en seriøs bearbejdelse af en fantastisk virkelighed.

Fra 1955 var Borges direktør for det argentinske nationalbibliotek, og skønt han blev blind allerede i 50-års alderen, forhindrede det ham ikke i at være aktiv som forfatter i flere årtier med hjælp fra venner.

I Umberto Ecos Rosens Navn optræder figuren Jorge af Burgos, en klosterbibliotekar, der er inspireret af Borges.

Table of contents
1 Kendte fortællinger
2 Vigtige værker
3 Skrevet sammen med andre
4 Oversættelser
5 Eksterne henvisninger

Kendte fortællinger

Vigtige værker

  • Inquisiciones (1925)
  • Discusión (1932)
  • Poemas (1943)
  • Ficciones (1944) - da 1969/1998: Fiktioner
  • El Hacedor (1960)
  • El informe de Brodie (1970)
  • El oro de los tigres (1972)
  • El libro de arena (1975)
  • Libro de sueños (1976)

Skrevet sammen med andre

  • Antología de la litteratura fantástica (1941 med Bioy Casares)
  • Introducción a la litteratura norteamericana (1967)
  • ¿Qué es el Budismo? (1977 med Alicia Jurado)

Oversættelser

Borges oversatte i løbet af sit liv adskillige forfatteres hovedværker til spansk. Blandt dem kan nævnes:

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: