Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Clive Staples LewisClive Staples Lewis (29. november 1898 - 22. november 1963, kl. 5.30). Fellow af Magdalen College, Oxford 1925; tutor i Engelsk sprog og litteratur på Oxford Universitet, til 1954; vinder af Gollancz' Memorial Prize for Literature for sit værk The Allegory of Love (1937); Æresdoktor i teologi i St. Andrews universitet (1946); Fellow af the Royal Society of Literature(1948); æresdoktor i litteratur ved Laval University, Quebec (1952); professor i middelalder- og renæssancelitteratur ved Cambridge universitet (1954); Æres-Fellow af Magdalen College, Oxford (1955); Fellow af det Britiske Akedemi (1955); modtaget Carnegie Medaljen for værket Den Sidste Kamp (1956); Æres-Fellow af University College, Oxford (1958); Æresdoktor i Literatur ved Manchester Universitet (1959); Æres-Fellow af Magdalene College, Cambridge(1963).Lewis blev født i Belfast, Irland, men fik en hovedsageligt engelsk opdragelse, da hans forældre var Protestanter. Ifølge ham selv var hans formelle tidlige uddannelse (kostskolerne Wynyard (Watford, Hertfordshire), Campbell College (Belfast), og Cherbourg House (Malvern), samt Malvern College (Malvern)) under al kritik (Rektoren i Wynyard blev erklæret klinisk sindssyg, og de andre uddannelsessteder var præget af sportsfanatisme og pæderasti). Hans egentlige uddannelse var under en privatlærer, W.T. Kirkpatrick, en fremragende klassisk humanist og rationalist. Da Første Verdenskrig brød ud blev han officer i Somerset Light Infantry's 3de Batallion, og blev såret ved Slaget ved Arras, i den 15. April 1918, hvorefter han blev sendt tilbage til England. I 1919 udgav han sit første værk, digtet "Død i Kamp", i tidsskriftet Reveille: samme år genoptog han sine studier på University College, Oxford. Lewis blev konverteret til kristendommen af sin ven, Professor J.R.R. Tolkien, i 1931: dog ikke Tolkiens romersk-katolske version: Lewis' religøsistet var for ham udgangspunktet for et stærkt selvstændigt tankeliv. Under Anden Verdenskrig var hans kristelige radiotaler af stor betydning for den britiske kampgejst, og dette, samt senere apologetiske værker, har givet ham stor popularitet i evangelske kredse: det må dog siges, at Lewis selv altid insisterede på ikke at være en "rigtig" teolog, og at hans religøse værker kun skule tjene som introduktion for mere dybtgående studier. Lewis var medstifter af gruppen Inklings (der blandt andet omfattede Tolkien og antroposoffen Owen Barfield, samt den arthurianske digter og opfinder af "Bekræftelsens Vej" Charles Williams). Han havde desuden formet venskaber med Dorothy Leigh Sayers og T.S. Eliot (han havde adskillige offentlige debatter med sidstnævnte), og han var den afgørende faktor for at Jorge Luis Borges begyndte at skrive fantastisk litteratur. Skønt hans hovedinterresse var Reformationsperioden (han har skrevet adskillige værker om Spensers Faerie Queene), var han også en af de hovedansvarlige for "genopdagelsen" af middelalderen i det sene 20. århundrede, specielt dens intellektuelle liv. (Den tidligere forskning på området havde lidt under adskillige pseudoakademiske falsknerier). Lewis udviklede (med inspirition fra andre Inklings) et sæt enestående litterære teorier, som han (hvilket ellers ikke just er aldmindeligt) også brugte i en praksis, der strakte sig fra børnebøger, til science fiction, til komplekse, rent allegoriske værker. Hans filosofi er kendetegnet af stor respekt for både objektiv sandhed og den menneskelige fantasi. I litteraturteoretisk sammenhæng er den endnu ikke blevet overgået. Efter hans død blev der opført en fim om hans forhold til den Jødisk - Amerikanske digterinde Joy Davidman: "Shadowlands" (baseret på et skuespil af William Nicholson). Den har, næst efter hans Narnia - serie, været med til at gøre ham kendt på international basis, men svigter i skildringen af hans intellektuelle integritet.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |