Gammel Rye

Gammel Rye var i middelalderen en af de vigtigste byer i området ikke mindst i kraft af helligkilderne, de dertil knyttede markeder og det nærliggende Øm Kloster. Den var købstad og nævnes som sådan i 1536. I en periode fra 1400-tallet til 1687 var Gammel Rye tingby, hvad der stadig afspejler sig i navne som "Galgebakken", "Stejlehøj" og "Kophøj".

Table of contents

1 Kongevalget i 1534 2 Se også: 3 Kilder/henvisninger

Kongevalget i 1534

Ryes placering som vejknudepunkt for trafikken mellem Østjylland og det midt- og vestjyske område samt den kongelige glasproduktion i Glarbo i indtil o. 1600, har været med til at sikre byen dens position i årene efter Reformationen. Byen blev hærget af flere brande, bl.a i 1613, 1618 og 1660.

Der har ligget et kongeligt jagthus, men det blev revet ned i 1617. Der nævnes også en kongelig vognmager i 1553.

Sct. Sørens kilde er en hellig kilde, og havde ry for at have udvirket en del mirakler gennem tiden. Ved kilden afholdt man fra 1579 marked på Sct. Sørens dag og Helligkorsdag.

I 1800-tallet blev Gammel Rye center for træskoproduktion, men med etableringen af jernbanen fra Skanderborg til Silkeborg blev vækst og udvikling trukket til stationsbyen Ry.

Se også:

• Ry Kommune

• Strejf.dk
• Gl.Rye Mølle
• om træskoproduktion