David Livingstone

Table of contents

1 Det mørke Afrika 2 Barndom og opvækst 3 Ankomsten til Afrika 4 Nær ædt af løven 5 Opdagelsesrejserne

Det mørke Afrika

I gammel tid mente man, at Afrika var Jordens store sydlige kontinent. Og den mægtige Nil måtte være nøglen til hele kontinentet. Man vidste ikke hvor langt Afrika strakte sig mod syd. Man fortæller at den romerske kejser Cæsar sejlede langt op ad Nilen sammen med Kleopatra, den ægyptiske dronning. Det skete nogle år før begyndelsen af vores tids-regning.

Efter Cæsars død gik der mere end 1500 år, inden den første europæer så Afrikas sydlige spids. Det var portugiseren Bartholomeu Diaz, der kom så langt i 1488.

Det fortælles at en farao sendte nogen fønikker ud på en rejse rundt om Afrika, og 2 år senere dukkede de op i rødehavet. De fortalte, at de havde stoppet to gange undervejs for at så korn, og at de havde oplevet at solen stod i nord. Den sidste oplysning har fået mange til at tvivle på historien. Men hvis det er rigtigt, så måtte de have set solen stå i nord, syd for ækvator.

Næsten 400 år senere døde Livingstone i 1873, mens han var på jagt efter Nilens kilder i det centrale Afrika.

Da Livingstone begyndte sine rejser i 1840'erne, herskede araberne over Nordafrika og store dele af østkysten. Omkring 1840 rejste en ny bølge af europæere til Afrika. De nye indvandrere kom ikke for at fortsætte boernes og slavehandlernes grusomheder. De var lærere, missionærer og læger. En af dem var Livingstone som ankom i 1841.

Barndom og opvækst

Sammen med andre børn klatrede han mellem maskinerne. Det var et varmt arbejde. David skulle sørge for, at spindemaskinerne blev forsynet med jævn og ubrudt tråd. Det var dage, hvor han gik og løb 32 km mellem de larmende maskiner.

Fabrikken drev en skole for børnene. Men der var ikke mange der orkede at gå der. David var en af de få. Han læste hver aften mellem kl. 8 og 10. Hans lærer var forbløffet over hans store begærlighed efter viden.

Som 21-årig besluttede han, at han ville arbejde som læge-missionær. Efter 18 måneders hårdt arbejde på fabrikken havde han sparet sammen til uddannelsen til læge.

Ankomsten til Afrika

Livingstone drog ud på tre rejser fra Kurman. Den første gik mod nord-øst og fandt sted mellem september og december 1841. Allerede i juni 1843 havde han rejst ca. 850 km dybere ind i Afrikas indre. Hans mål var at starte en ny missionsstation. Den skulle ligge i Mabota.

Roger Edwars var leder at stationen i Kurman, mens Moffat var i England. Sammen med Edwars drog Livingstone ud i august 1843 for at starte den nye mission. Tre måneder senere vendte han tilbage til Kurman for at møde Moffat. Denne var vendt tilbage sammen med sin kone og to døtre, Ann og Mary. Livingstone boede hos dem i julen 1843. Ved det næste besøg i Kurman friede han til Mary Moffat. Han var begyndt at føle sig ensom. I arbejdet i missions grænse-land.

Nær ædt af løven

Livingstone måtte selv behandle sine sår og tage sig af den ødelagte overarm. Såret gav gav ham mange smerter, før det begyndte det hele. Han vente tilbage til Kurman for at komme sig. I maj 1844 blev han forlovet med Mary Moffat. David og Mary Livingstone blev gift d 9. januar 1845 i Kurman. Familien måtte ofte flytte, da Livingstone ønskede at Mary skulle med på hans rejser. Hvert nyt sted skulle hun oprette en skole for afrikaners børn. Samtidig fødte hun fem børn på blot seks år.

Opdagelsesrejserne

Gennem hele sin tid som missionær omvendte Livingstone kun et menneske til kristendommen. I oktober 1848 døbte han høvding Sechele. Glæden varede dog ikke længe, for omvendelsen varede ikke seks måneder. Sechele nægtede at opgive skikken med flere koner. Derfor drog Livingstone ud på to rejser mod nord gennem Kalahari-Ørken i 1849 og 1850. Hans erfaringer på disse rejser fik ham til at opgive livet som missionær. Nu blev han opdagelsesrejsende.

Hans mål var at nå frem til den mystiske sø, Ngami. Afrikanerne sagde at den lå mod nord for Kalahari. Den første rejse varede fra juni til oktober 1849. På den anden rejse var hele familien med. Dette var ikke uden fare for Mary, som ventede deres fjerde barn. De nåede frem til Ngami sø og tilbage til Kolobeng igen, inden den lille pige blev født. Men hun døde, kun seks uger gammel.

På trods af den lille piges død tog Livingstone og familien med på den næste rejse gennem Kalahari (april til september 1851). Også denne gang var Oswell med. Med afrikanske førere gik rejsen gennem mange hundrede kilometer land uden vand. Deres mål var landet med de mange floder, som skulle ligge nord for Zouga floden.

Nu red Livingstone og Oswell mod nord for at søge efter en stor flod, som Sebetwane havde fortalt om. De rejste i zig-zag for at dække en større del af området. Den 4 august 1851 nåede de frem til Zambeziflodens øvre løb. Livingstone døbte floden på navnet Shesheke. Det var navnet på den nærmeste Makololo landsby. Imens blev Mary og børnene tilbage i lejren ved flodbredden.

Livingstone var ikke klar over at hans kone og børn var sejlet til England fra Cape Town i 1852, og der gik 5 år inden han så dem igen. Men da var han blevet Storbritanniens mest berømte opdagelsesrejsende.

Mellem november 1853 og maj 1856 gennemførte Livingstone en af historiens mest fantastiske rejser. Det var formentlig første gang i hele verden at et menneske havde rejst gennem Afrika fra kyst til kyst, i hvert fald det første historisk overleverede tilfælde. Rejsen gik over næsten 6.500 km. Den førte ham gennem lande, som vi nu kalder Angola, Zambia og Mozambique. I al den tid var Livingstone alene bortset fra de afrikanske bærere. Rejsen krævede stort mod, men han blev holdt oppe af sin tro på, at han arbejdede for Gud.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.