Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
ÅbenråÅbenrå (tysk Apenrade) er en by i Sønderjylland. Byen har en 7,5 meter dyb havn med betydelig skibsfart. Der er en mangeartet industri med Marcussens Orgelbyggeri og Callesens Maskinfabrik. Byen er administrativt center for Sønderjylland med amtsgård, statsamt samt Danmarks Radio.Af betydende bygninger er St. Nikolaj kirke fra Valdemars tid. Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrethe 1 omkring 1400. Flere bevarede 1800-tals bykvarterer: Slotsgade, Store og Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade. Byen blev købstad i 1240. Åbenrå eller Aabenraa, dialekt "Affenrå", betyder oprindeligt "åben strand". Byen opstod i den tidlige middelalder omkring bispeborgen Opnør Hus. I middelalderen var byen kendt for sit fiskeri og humlefremstilling. Åbenrå hørte efter arvedelingen i 1560 og indtil arvehyldningen i 1721 under Gottorp-hertugerne. Byen havde sin storhedstid fra 1750'erne og indtil 1864, hvor byens skibsfart var i stor vækst med handel på Middelhavet, Kina, Sydamerika og Australien. Åbenrå havde det danske monarkis største handelsflåde efter København og Flensborg. Byens fire til seks skibsværfter var berømte for deres skibe. Mest berømt blev klipperen Cimber, der på 106 døgn i 1857 sejlede fra Liverpool til San Francisco. Fra 1864 blev byen centrum for det danske nationale arbejde. Ved folkeafstemningen i 1920 var der 2323 danske og 2734 tyske stemmer.
Åbenrå er også navnet på en gade i København, se Åbenrå (gade).
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |