|
19. januar
19. januar er dag 19 i året, i den gregorianske kalender. Der er 346 dage tilbage af året (347 i skudår).
Pontianus dag. Piskning, vandring på gloende kul, smeltet bly i halsen, løver og meget mere, var blot nogle af de lidelser Pontianus måtte igennem for sin tro.
Et gammelt bondeordsprog sagde:- at man denne dag skal have det halve af vinterens foder tilbage - vinteren var halvgangen.
Begivenheder
- 1685 - Forordning imod "Misbrug og underslæb" med postbreve.
- 1879 - I sit hjem i Ohio, USA, fødte Anna Bates en 76 cm lang søn, der vejede 10,8 kg. Det var dermed det tungeste spædbarn, man kender til. Drengen døde 11 timer efter fødslen.
- 1901 - På Øresund stødte damperen Hveen ind i hjuldamperen Gefion, der går til bunds. Kollisionen skete i stærk tåge, men alle 50 passagerer på Gefion blev reddet.
- 1969 - DSB indførte billetautomater på de københavnske stationer.
- 1989 - To medarbejdere fra TV 2 og to piloter omkom, da et taxifly styrtede ned ved Tolne i Nordjylland.
- 1991 - Iraks præsident Saddam Hussein beordrede 816.000 tons olie pumpet ud i Den persiske Bugt.
- 2001 - Dagen før han planlagde skal gå af som præsident, indrømmede USA?s præsident Bill Clinton at han bevidst vildledte offentligheden i den såkaldte Monica Levinsky-sag.
- 2001 - Den danske forsker Lene Vestergaard Hau skabte en verdenssensation, da hun sammen med sit forskerhold standsede lysets hastighed.
Født
- 1736 - James Watt, bygger af dampmaskinen.
- 1809 - Edgar Allan Poe, forfatter.
- 1876 - Thit Jensen, dansk forfatter.
- 1939 - Phil (Phillip) Everly (Everly Brothers), i Chicago, Illinois, USA.
- 1943 - Janis Joplin, sangerinde, i Port Arthur, Texas, USA. Døde 1970.
- 1946 - Dolly Parton, sangerinde.
- 1949 - Robert Palmer, sanger. Døde 2003.
- 1966 - Stefan Edberg, tennisspiller.
Dødsfald
- 1990 - Herbert Wehner, tysk politiker.
- 1998 - Carl Perkins, amerikansk rock’n’roll pioner, 65 år.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|