|
18. januar
18. januar er dag 18 i året, i den gregorianske kalender. Der er 347 dage tilbage af året (348 i skudår).
Priscas dag. Prisca var en romersk jomfru på 13 år, der blev kastet for løverne. De ville dog ikke gøre hende noget, så hun måtte i stedet halshugges.
Begivenheder
- 1743 - Et kgl. reskript til Københavns magistrat bestemte, at håndværkerdrenge ikke måtte bruges i krigstjeneste før de er udlærte.
- 1778 - James Cook var den første europæer som opdagede Hawaii, han navngav dem "Sandwich Islands."
- 1798 - Frankrig skærpede krigskursen over for England. Frankrig besluttede, at alle skibe (også neutrale), der blev opbragt af franske kaperskibe, og medførte den mindste smule engelsk gods, skulle prisedømmes, så både skib og ladning gik tabt.
- 1911 - Med en dobbeltdækker landede amerikaneren Eugene B. Ely som den første nogensinde med et fly på dækket af et skib - et marinefartøj.
- 1945 - Apollo-teatret i København bliver sprængt i luften ved tysk schalburgtage, kontrasabotage, som tyskerne kaldte det.
- 1957 - Den første nonstop flyvning Jorden rundt blev foretaget. Under kommando af generalmajor Archie J. Old gennemførte en Boeing B-52 Stratofortress den føres nonstop jordomflyvning. Flyvetiden var på 45 timer og 19 minutter for de ca. 39.000 km.
- 1961 - Historiens mindste valgsejr blev vundet i Zanzibar, da det fro-Shiraziske Parti vandt hele valget med kun én stemmes flertal.
- 1973 - Tom Bogs genvandt europamesterskabet i mellemvægtsboksning ved at pointbesejre franskmanden Bettini.
- 1979 - Grønland vedtog at gennemføre hjemmestyre.
- 1980 - Almöbroen nord for Göteborg i Sverige styrtede sammen.
- 1983 - Under en voldsom storm blev det 250 kvadratmeter store og to tons tunge tag på bygningen mellem Slotskirken og Christiansborg i København blæst af.
- 1991 - Om natten blev der i Irak affyret 12 scud-missiler mod Israel - de første efter de allierede bombeangreb mod Irak natten før.
- 1993 - Et regionaltog stødte sammen med et afsporet godstog en halv kilometer syd for Næstved station. En passager i regionaltoget og en DSB rangerleder blev dræbt; lokomotivføreren og 8 passagerer blev lettere kvæstet.
- 2001 - Den Demokratiske Republik Congos præsident Laurent Kabila blev dræbt under et attentat i præsidentpaladset i hovedstaden Kinshasa.
Født
- 1782 - Daniel Webster, statsmand.
- 1892 - Oliver Hardy, skuespiller.
- 1904 - Cary Grant, (Archibald Leach) skuespiller, i Bristol, England. Døde 1986.
- 1913 - Danny Kaye, skuespiller. Døde 1987.
- 1955 - Kevin Costner amerikansk skuespiller.
Dødsfald
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|