Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Pædofili

Table of contents
1 Definitioner
2 Pædofile
3 Litteratur
4 Se også
5 Eksterne links

Definitioner

I offentligheden bruges ordet pædofili betyder bredere end ordet egentlig er, om en stærk eller svag seksuel tiltrækning til børn.

Pædofili er en psykiatrisk diagnose, der i WHOs sygdomsfortegnelse ICD-10 tilhører hovedgruppen "Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen" (F60-F69). Undergruppen er "Seksuelle afvigelser (perversioner)" F 65.4 Pædofili. Pædofili er her defineret som "seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet." Tiltrækningen til børn skal være stærkere end til voksne. Det er ikke tilstrækkeligt at være tiltrukket af børn eller kunne lide at kigge børneporno, for at være pædofil. I den amerikanske DSM-IV kræves ikke at tiltrækningen er primær, men at der hos patienten er distress (ubehag) eller at vedkommende udlever sine lyster (kriminel adfærd), samt at barnet er 13 år eller derunder.

Man kan således ikke dømmes for pædofili, da pædofili er en diagnose. Man kan derimod dømmes for seksuel omgang med en mindreårig. Den seksuelle lavalder er 15 år.

Nogle mener, at alle parafilier i en eller anden grad findes i alle mennesker, også pædofili (f.eks. Preben Hertoft). Der er empiriske undersøgelser, der viser at dette er tilfældet for mindst en fjerdedel af voksne mænd (Freund & Costell 1970, Hall et al. 1995, Quinsey et al. 1975).

En person der finder sin primære seksuelle tilfredsstillelse (faktisk eller i fantasien) i forhold til drenge i adolescens kaldes efebofil.

Nogle forskere har også foreslået at skelne imellem pædofili og infantofili, der er seksuel tiltrækning til småbørn, da det synes som ret forskellige seksuelle præferencer at interessere sig for 10-årige og for 2-årige. Samtidig er det sjældent at pædofile foretrækker småbørn, ligesom mange pædofile fordømmer infantofili.

Pædofile

Kun et mindretal af alle seksuelle overgreb imod børn begås af pædofile. I det hele taget er gruppen af seksuelle krænkere (af børn) meget sammensat. Hovedmanden bag sagen i Belgien, Marc Dutroux, er således af flere retspsykiatere og psykologer diagnosticeret som "farlig og antisocial"(tidligere psykopati), og ikke pædofil. Men mange andre anser ham for pædofil. Han er idømt 13 års fængsel for voldtægt af børn 1989, og står nu anklaget for voldtægt, kidnapning og mord på børn. Mange incest-krænkere er heller ikke specielt pædofile.

Pædofile er mange slags mennesker, men de fleste er formentlig ikke-voldelige. En del er formentlig vaneforbrydere. Ikke alle pædofile har sex med børn, fordi de deler samfundets normer eller af etiske eller religiøse grunde. Hvor mange det drejer sig om er dog ukendt.

En del udøvende pædofile anses for at lide af kognitiv forvrængning, når de påstår at det seksuelle forhold har været positivt for barnet, eller når de benægter at være gerningsmanden.

Årsagen til pædofili er meget omdiskuteret.

Er man pædofil og ønsker man rådgivning eller behandling, kan man henvende sig til en psykolog, til en sexolog eller til sin læge. Links findes nederst på siden.

Litteratur

De videnskabelige tidsskrifter kan findes på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige bibliotek, eller på Det kongelige Bibliotek. Begge er værd at læse.

Se også

Eksterne links

Videnskabelig litteratur om pædofili

Andre links

Behandling og rådgivning af pædofile



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.