Kommerciel børnepornografi
Mens børneporno op til 1980erne i begrænset omfang blev solgt under disken, øgedes ikke-kommerciel distrubution signifikant, da internettet kom frem. Den deles som regel i private kredse igennem fildeling, IRC og usenet. I Tyskland er der blot en efterforskning af besiddelse af børneporno hvert år, for hver 20.000 mennesker, og antallet forbliver konstant. Kun 2,7% af dem omhandler kommerciel distribution eller organiserede grupper. Det store flertal handler på egen hånd.
Mange børnepornonetværk opererer i mere end et land, og gør det svært for det enkelte lands myndigheder at lukke dem ned. En international politioperation imod et børnepornonetværk, kallet Wonderland Club, resulterede i mere end 100 anholdelser i 14 lande.
Kilder hævder at det meste online materiale faktisk er madding udlagt af politiet og FBI. Den amerikanske pædofilorganisation NAMBLAs nyhedsbrev advarede engang sine læsere om, at de fleste forespørgsler på nettet om børneporno, er politifælder. Sådanne fælder må det danske politi ikke lægge.
Judith Levine citerer to kilder i sin bog om børn og sex, Harmful to Minors, om politiets rolle i distribution af børneporno. Den ene er forskeren Lawrence Stanley, der i et studie i 80erne
- "..concluded that the pornographers were almost exclusively cops".
Og kilder i politiet var enige:
- "In 1990 at a southern California police seminar, the LAPDs R.P. "Toby" Tyler proudly announced as much. The government had shellacked the competition, he said; now law enforcement agencies were the sole reproducers and distributors of child pornography."
Situationen kan dog have ændret sig meget siden 1990, særligt på grund af internettets fremkomst.
Eksterne links
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.