|
|
Nitroglycerin
Glyceryltrinitrat er kemisk set det mest korrekte navn i stedet for nitroglycerin, idet stoffet ikke er en nitroforbindelse, for det er egentlig en ester af glycerol og salpetersyre.
Da navnet nitroglycerin er mest almindeligt og også mere mundret, vil det blive anvendt i det følgende. Man kan fremstille nitroglycerin ved at lede vandfri glycerin i en blanding af salpetersyre og svovlsyre under kraftig afkøling og passende omrøring. 100 del Glycerin (vf. 1.26) ledes til en blanding af 265 del Salpetersyre (vf. 1.52) og 430 del svovlsyre (vf. 1.84), heraf fås 220 del Nitroglycerin med vægtfylden (vf) 1.6. Stoffet eksploderer meget voldsomt ved pludselig opvarmning til 200 grader, stød og slag. Der er mange myter om Nitroglycerin som gør det mere følsomt end det reelt er i ren tilstand, men mange forhold kan ændre på dette. Samtidig er Nitroglycerin ret giftigt og man må advare på det bestemteste imod, at nogen forsøger sig med fremstilling af nitroglycerin.
Se risikoforbehold.
Opfindelsen af ”sprængolie”
Nitroglycerin blev første gang fremstillet af italieneren Sobrero i 1846, og han opdagede også den nye forbindelses eksplosive egenskaber, men han anså den ikke for at være anvendelig som sprængstof i praksis på grund af eksplosionsfaren ved fremstilling og anvendelse. I 1850'erne og 1860'erne anvendtes nitroglycerin (”sprængolie”) imidlertid i Rusland både som ammunition og som industrisprængstof, bl.a. i guldminer. Imidlertid skete der stadig ulykker med anvendelsen af "sprængolie", både under transport og ved anvendelse.
Egenskaber
- Formel: CH2(ONO2)-CH(ONO2)-CH2(ONO2)
- IUPAC-navn: 1,2,3-Tris-nitrooxy-propan
- Farve: Som regel gul, men helt farveløs i ren tilstand
- Tilstandsform: Tung, olieagtig væske
- Tæthed: 1,60 ved 15 °C
- Smeltepunkt: 13,2 °C
- Molekylvægt: 227,0872
- Meget følsomt og eksplosivt ved gnidning, opvarmning og gnister.
Dynamit
Svenskeren Alfred Nobel (1833-1896) patenterede i 1867 fremstillingen af dynamit, en stødsikker blanding af 75 % nitroglycerin, 24.5 % kiselgur og 0,5 % natriumcarbonat. Nobel opdagede nemlig, at kiselgur kunne opsuge tre gange sin egen vægt af nitroglycerin. Herved dannes en dejagtig masse, hvis ømfindtlighed over for stød og slag er begrænset, og i løbet af få år udbredtes anvendelsen af dette sikkerhedssprængstof.
Sprænggelatine
Imidlertid er kiselgur et kemisk inaktivt stof, og det kan fx ikke brænde. Derfor kan man godt sige, at nitroglycerin er "fortyndet" med kiselgur, hvorved sprængkraften er nedsat. Nobel arbejdede derfor med at opsuge nitroglycerin i et brændbart eller måske ligefrem eksplosivt materiale, hvorved et kraftigere sprængstof ville blive dannet. I 1875 fremstillede han den såkaldte sprænggelatine ved at opløse 10 % kollodiumbomuld (nitrocellulose) i nitroglycerin. Nitroglycerin er også en af bestanddelene i en bestemt type røgsvagt krudt, det såkaldte nitroglycerinkrudt, hvor det er blandet med nitrocelluose.
Nitroglycerin som hjertemedicin
Nitroglycerin er temmelig giftig og anvendes medicinsk i meget små doser som hjertemedicin ved angina pectoris-anfald. Angina pectoris er betegnelsen for hjertekramper med smerter i hjerteregionen hos personer, hvor blodforsyningen til hjertet er nedsat, fx på grund af forkalkning i hjertets kranspulsårer. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes derfor ved hjerteanfald i forbindelse med legemlig anstrengelse eller sindsbevægelse. Ved et hjerteanfald anbringes en nitroglycerintablet under tungen, hvorefter stoffet langsomt frigives. Nitroglycerinen er opløst i ethanol, som derefter er opsuget i et passende fyldstof. Dosis af nitroglycerin er meget lille: 0,25 mg-0,50 mg.
| Denne artikel var dagens artikel den 30. oktober 2004.
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|