Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Marselisborg (herregård)![]() Marselisborg Herregård. Gods ved Århus. Herregårdens historie kan, under navnet Havreballegård, føres tilbage til 1500-tallet. Den lå omtrent dér, hvor i dag Marselisborg Gymnasium ligger ved Marselis Boulevard i Århus. Den har ikke noget at gøre med Kongehusets Marselisborg Slot, som ligger i Mindeparken. Fra 1544 havde den været ladegård under Aarhusgaard, en lensmandsbolig nord for Domkirken i Århus og menes at være en del af den jord biskop Peder Vognsen skænkede til bispestolen, og den hørte under kirken frem til reformationen, hvor den kom under kronen. I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men man ved vist ikke hvordan det har set ud. Efter Enevældens indførelse i 1660 kom Havreballegård i privat eje. Den blev først overtaget af hollænderen Gabriel Marselis, og siden af sønnen Constantin Marselis, og bliver ophøjet til et baroni. Hverken han eller sønnen Constantin boede nogensinde på gården, da den vist var ret raseret efter svenskeres og polakkers hærgen. I 1680 omdøbte den til Marselisborg.
Da Constantin Marselis døde i 1699 uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong Christian V gården til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve. Efter dennes død overgik gården til hans brodersøn Frederik Danneskjold-Samsøe, der bevarede Marselisborg til sin død i 1770.
Den næste baron på Marselisborg blev amtmand Christian Rudolph Philip Gersdorff. Han opførte en ny hovedbygning.
I 1739 opføres enetages bindingsværkshus med kvist. I 1805 blev godset solgt til lensbaron F.J.C.Güldencrone, der også ejede Vilhelmsborg og Moesgård. Marselisborg har gennem årene herefter været ejet af blandt andre politikeren Caspar P. R. Ingerslev og hans søn indenrigsminister Hans Peter Ingerslev. I 1904 og 1906 brændte dele af herregården, og i 1909 var der atter brand i ladegården. Herefter blev resterne af Marselísborg Herregård nedrevet i 1911.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |