Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Marselisborg slot![]() ![]() Marselisborg Slot ligger på Kongevejen 100 i Århus i tilknytning til Mindeparken. Slottet blev bygget i 1899-1902 af arkitekten Hack Kampmann. Det var folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian 10 og Dronning Alexandrine, der brugte det som sommerresidens. Det ligger på det tidligere Havreballegårds jorder. Ved dronning Alexandrines død i 1952, overtog kong Frederik 9 slottet. I 1968 overdrog kong Frederik 9. Marselisborg til den daværende tronfølger Margrethe, og Prins Henrik. Samtidig blev slottet moderniseret for midler indkommet ved folkegaven 1967.
Den 7. juni 1902 blev Marselisborg Slot overdraget som folkegave til den daværende prins Christian og prinsesse Alexandrine. Kort tid efter overtagelsen foreslog prinsen at kunne forpagte det 30 tønder land store areal foran slottet ned mod bugten, for ikke at få bebyggelse her, der kunne ødelægge udsigten. Den 11. juni 1902 godkendte Århus byråd dette ønske, og der blev lavet en forpagtningskontrakt på 10 år, mod at prinsen årligt betalte 40 kroner pr. tønde land i afgift. Samtidig fik prinsen forkøbsret til hele arealet. Gennem tilkøb af jorder i perioden 1913-1917 forøgede kong Christian 10. slotsparken og haveområdet bagved til 23½ tønder land.
Slotsparken blev i 1974 åbnet for offentligheden i de perioder, hvor kongehuset ikke bor på slottet. I forbindelse med denne åbning, overtog Århus Kommune vedligeholdelsen af parken. I slotsparken er der opstillet forskellige skulpturer:
Se ogsåKilder/henvisninger
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |