|
Århus Domkirke
Byggeriet af Århus Domkirke påbegyndtes ca. år 1200 under biskop Peder Vognsen. Det er et af de ældste teglstensbyggerier i Jylland. Den første kirke blev bygget i romansk stil og var færdigbygget omkring år 1300.
År 1330 brændte kirken og man begyndte først genopførelsen sidst i 1300-tallet, hvor den gotiske stil nåede til landet. Den var først færdig omkring år 1500, som vi ser den i dag. Den er Danmarks længste kirke, på 93 m, hvilket også er dens højde. Der er ca. 1200 siddepladser i kirken og den er viet til de søfarendes helgen Sct. Clemens.
Kirkens altertavle er af stor kunstnerisk kvalitet. Den er den største af sin art i Danmark, og er særdeles velbevaret. Den er fremstillet på Bernt Notkes værksted i Lübeck i sidste halvdel af 1470'erne.
Se også
Århus
Eksterne kilder og henvisninger
Image:Indgang.jpg|Indgangspartiet til kirken
Image:Kalkmaleri2.jpg|Kalkmaleri i Århus Domkirke
Billede:Domkirke3.jpg
Billede:Altertavle-domkirken.jpg|Festsiden af Bernt Notkes altertavle i Århus Domkirke
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|