|
|
Klor
Klor (fra græsk: χλωρóσ=chlorós gulligt-grøn) er et grundstof, som er gasformig under normalbetingelser (1,013 bar, 0°C)
Klor lugter stikkende og er klassificeret som farlig stof.
Egenskaber
|
|
| Alment
|
| Navn, Symbol, Atomnummer
| Klor, Cl, 17
|
| Serie
| Halogener
|
| Gruppe, Periode, Block
| 17 (VIIA), 3 , p
|
| Tæthed, Mohshårdhed
| 3.214 kg/m3 (273 K), k.A.
|
| Udseendet
| gulligt-grøn
|
| Atomar
|
| Atomvægt
| 35.453 amu
|
| Atomradius (beregnet)
| 100 (79) pm
|
| Kovalent Radius
| 99 pm
|
| Van der Waals-Radius
| 175 pm
|
| Elektronkonfiguration
| [Ne]3s3s2 3p5
|
| e-'s per Energiniveau
| 2, 8,7
|
| Oxidationstrin (Oxid)
| ±1,3,5,7 (stærk sur)
|
| Krystallstruktur
| orthorhombisk (orh bc)
|
| Fysiske egenskaber
|
| Aggregattilstand (Magnetisme)
| luftformig (umagnetisk)
|
| Smeltepunkt
| 171.6 K (-101.5 °C)
|
| Kogepunkt
| 239.11 K (-34.04 °C)
|
| Molart Volumen
| 17.39 ×10;10-3 m3/mol
|
| Fordampningsvarme
| 10.2 kJ/mol
|
| Smeltevarme
| 3.203 kJ/mol
|
| Damptryk
| 1300 Pa
|
| Lydhastighed
| i.i.
|
| Forskelligt
|
| Elektronegativitet
| 3.16 (Pauling-Skala)
|
| Specifisk Varmekapacitet
| 480 J/(kg*K)
|
| Elektrisk ledeevne
| i.i.
|
| Varmeledningsevne
| 0.0089 W/(m*K)
|
| 1. Ioniseringsenergi
| 1251.2 kJ/mol
|
| 2. Ioniseringsenergi
| 2298 kJ/mol
|
| 3. Ioniseringsenergi
| 3822 kJ/mol
|
| 4. Ioniseringsenergi
| 5158.6 kJ/mol
|
| 5. Ioniseringsenergi
| 6542 kJ/mol
|
| 6. Ioniseringsenergi
| 9362 kJ/mol
|
| 7. Ioniseringsenergi
| 11018 kJ/mol
|
| 8. Ioniseringsenergi
| 33604 kJ/mol
|
| 9. Ioniseringsenergi
| 38600 kJ/mol
|
| 10. Ioniseringsenergi
| 43961 kJ/mol
|
| Mest stabile isotoper
|
| Isotop
| Naturlig forekomst
| t1/2
| ZM
| ZE MeV
| ZP
|
| 35Cl
| 75.77%
| Cl er stabil med 18 neutroner
|
| 36Cl
| {syn.}
| 301,000 y
| Beta-
epsilon
| 0.709
1.142
| 36Ar
36S
|
| 37Cl
| 24.23%
| Cl er stabil med 20 Neutroner
|
|
SI-Enheder og Standardbetingelser bliver brugt,
medmindre angivet anderledes.
|
Det gulgrønne klor er noget opløseligt i vand, den vandige opløsning kaldes klorvand. Klor optager nemt elektroner og egner sig derfor godt som oxidationsmiddel. I industrien bliver klor nuomdage tit erstattet af det mindre miljøskadelige og nemmere håndterbare stof H2O2 (Hydrogenperoxid).
Klor kan ikke brænde, men er et af de mest reaktive elementer. Dette skyldes dets stilling i det periodiske system. Det reagerer allerede ved normalbetingelser med talrige andre grundstoffer, mange organiske og uorganiske forbindelser, og tit ret kraftigt under stærk varmefrigivelse (eksoterme reaktioner).
Biologi
Fysiologisk har klor en stor betydning som mineral. Den optages overvejende igennem føden i form af kogsalt (NaCl). Klor bruges til at lave mavesyre og til at opretholde osmosefunktionerne i kroppen.
Fremstilling af Klor
- Reaktion af Kaliumpermanganat med koncentreret saltsyre
- Elektrolyse af NaCl-løsning
Forbindelser med klor:
Se også
Eksterne henvisninger
- January 07 2005, iol: Pollution-eating bugs found in sewage sludge Citat: "...Different strains break down perchloroethylene or PCE, a chlorinated solvent used for dry cleaning; trichloroethylene, used to clean metal parts; chlorobenzenes, used to produce the now-banned pesticide DDT; and polychlorinated biphenyls or PCBs, compounds that were once used as coolants and lubricants in transformers..."
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
