|
|
Natriumklorid
Natriumklorid kort fortalt
Natriumchlorid er det formelle navn, kemikerne bruger om det salt der bruges i husholdningen, primært til madlavning. Ordet "salt" brugt om natriumchlorid er lidt misvisende, fordi det i fagterminologien bruges om en hel gruppe af kemiske forbindelser kaldet salte, hvoraf det stof man i køkkenet omtaler som "salt", blot er ét enkelt "medlem".
Fremstilling
Der er to primære kilder til natriumchlorid: Inddampning af havvand eller saltlage fra stærkt saltholdige indsøer som f.eks. Det Døde Hav, og fra minedrift på forekomster af såkaldt stensalt i undergrunden.
Tekniske anvendelser
Natriumchlorids anveldelse som smagsforstærkende krydderi vil være de fleste bekendt, men stoffet bruges til meget mere end mad, f.eks.:
- Konserveringsmiddel: Meget få mikroorganismer kan overleve i et miljø med høj koncentration af natriumchlorid, fordi vandet i trækkes ud af organismernes celler ved osmose. Derfor har "salt" været brugt som konserveringsmiddel og som desinfektionsmiddel for sår.
- I lande hvor vintervejret kan skabe problemer for trafikken spreder man natriumchlorid på vejene for at sænke nedbørens frysepunkt: Tilstedeværelsen af natrium- og chloridioner gør det sværere for vandmolekylerne at finde sammen i den faster krystalstruktur der kendetegner is.
Sundhed og sygdom
Mennesker indtager en særstilling blandt primater derved at vi udskiller store mængder natriumchlorid gennem sved, og vores behov for stoffet i føden afhænger således stærkt af det klima vi lever i. Mens natriumchlorid tidligere blev betragtet som et sjældent og værdifuldt krydderi, indtager store dele af befolkningen i udviklede lande med tempereret klima langt større mængder end kroppen har behov for, hvilket kan medføre forhøjet blodtryk.
Til behandling eller forebyggelse af dehydrering bruges en vandig opløsning af 0,9% natriumchlorid: Ved denne koncentration har opløsningen den samme tonicitet som ekstracellulærvæske. Natrium udgør størsteparten af blodets osmotiske tryk.
Historisk
"Salt" har op gennem historien været en af de vigtigste handesvarer, da det var det mest brugte konserveringsmiddel. Salthandelen var en af de væsentlige kilder til Hanseforbundets dominans i Nordeuropa, via deres adgang til den ældste kendte større saltforekomst ved Lüneburg (kendt tilbage fra 10. århundrede)
Man har i dag saltsydning (inddampning af salt) på Læsø i mindre omfang, men tidligere har det været forbudt siden 1652, fordi det store forbrug af træ gav anledning til sandflugt på øen
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|