Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Juleleg

Dette er et stoppested for Minibussens destination Jul.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Julen er fyldt med traditionsrige lege. Den mest kendte og udbredte er nok kampen om mandlen i risalamanden. Men mange andre lege hører sammen med julen. I gamle dage spillede børnene om pebernødder, her var mange variationer, men fælles for legene var at pebernødderne var "betalingsmiddel". Nyere traditioner er også ved at finde vej til julebordene:

Pakkespil

Hver gæst medbringer et antal pakker, som man derefter spiller terning om. Alle pakker lægges ved start midt på bordet. Når en person slår en bestemt terningkombination f.eks. to ens, må vedkommende vælge en pakke fra bunken. Ved en anden terningkombination f.eks. to seks'ere skifter spillet retning. Når alle gaver er uddelt går spillet videre, men nu må en person der slår to ens hugge en pakke fra en af de andre gæster. Spillet slutter på et aftalt tidspunkt og de gaver man har tilkæmpet sig på det tidspunkt må man pakke op. Spillet er dybt uretfærdigt! Der sidder ofte få personer tilbage med alle pakkerne når spillet er slut. Derfor indeholder pakkerne også ofte julegaver, der nærmest kan beskrives som hadegaver - men man kan aldrig vide hvad det fine papir gemmer før spillet er forbi. Den gave der har været hedest kamp om kan sagtens vise sig at indeholde en syngende plasticfisk, en stabel karklude eller andet sært, mens gaven ingen rigtig lagde mærke til, indeholdt lige det man ønskede sig.

Lysrace

Hver gæst har et juletræslys ved sin kuvert. Når julemiddagen starter tændes lysene på samme tid. Nu gælder det om at holde liv i sit lys længst muligt. Her er det tilladt at skærme for træk, spare på stearin, puste på konkurrenternes lys o.l. Den person hvis lys brænder længst har vundet en gave.

Mus

Man sætter sig rundt om et bord, og eneste rekvisit er et par håndfulde hasselnødder midt på bordet (traditioner varierer - andre bruger pebernødder, der fortæres undervejs). En person udvælges til at være 'den', og denne kigger væk mens de andre bliver enige om at en udpeget nød er musen. Nu gælder det så for personen at tage så mange nødder (en ad gangen) som muligt uden at få fat i musen. I det øjeblik musen tages, råber alle de andre MUS! Så tælles antal erobrede nødder som points - nødderne lægges tilbage og næste person vender sig, mens den nye mus udpeges af sidste spiller.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.