Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
JordbundsøkologiTilbage til økologiMan kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold. I jordbunden finder man dem, som bygger nyt stof op, de grønne planter (repræsenteret ved alger). Der findes også planteædere, både de, der æder alger, og de, der æder planterødder. Der er også rovdyr i jordbunden (skolopendre, rovbiller, rovmider, rovnematoder osv.). Og der er nedbrydere (bakterier, rådsvampe, bænkebidere, regnorme osv.). Alle findes der, sammenspundet i indviklede fødenet af æd-og-bliv-ædt. Men de er ikke isolerede fra vores verden. Jordbundens økosystemer har eksisteret meget længe, så de er blevet en grundbetingelse for mange af de livsformer, som lever over jorden. Ingen eller meget få træer kan trives ordentligt uden kontakt med jordens levende væsner (mykorrhizasvampe, knoldbakterier osv.). Så selv om træerne måske nok er klodens længstlevende og tungeste livsformer, så må de forstås i deres afhængighed af jordbundens organismer.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |