Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jordvand

Tilbage til jordbundsøkologi eller økologi
Ca. 60% af hulrummene (porerne) er fyldt med vand 24 timer efter en opvanding af en normalt god dansk jord. Men der findes også andet vand i jorden end det i porerne. Det findes på overfladen af ler- og humuspartiklerne, mellem partiklerne og som krystalvand. I det følgende drejer det sig dog udelukkende om porevandet, som er mest afgørende, økologisk set.

Vandet findes både som dråber og som vanddamp. Faktisk er jordluften næsten helt mættet med vanddamp. Der er i reglen 98% vandmætning eller mere. Det afhænger udelukkende af jordtemperaturen, om meget af vandet skal findes i væskeform, eller om det meste skal findes i dampform. Jo højere temperatur, jo mere damp, kan man sige, og jo lavere temperatur, jo mere væske.

Vandet i jorden stammer for det meste fra nedbøren. En del af nedbøren passerer hurtigt igennem de groveste porer ned til grundvandet. Det kaldes for "frit vand", og det findes kun i jorden i korte tidsrum lige efter regnbyger eller snesmeltning. Man regner med, at det er væk fra overjorden i løbet af 48 timer. Resten af nedbøren bliver fastholdt i porerne. Både det frie vand og vandet i de mellemfine porer er økologisk vigtigt. Det kan nemlig bruges af de levende organismer. Derimod er vandet i de fine porer urørligt for planter og dyr.

Hvis grundvandet står højt, vil mellemfine og fine porer kunne trække vand opad. Men da stigevnen står i et omvendt forhold til stighøjden, så bliver dette vand ofte uden betydning for planterne. Dyr og mikroorganismer kan muligvis have glæde af den fugt, som vandhævningen fastholder i jorden. Lerjord, som har mange af de fine porer og få af de større, tillader kun lidt og langsom vandtransport (opad og nedad), mens sandjorden med dens mange store porer tillader megen og hurtig vandbevægelse (begge veje).

Når det frie vand er trukket ned efter 48 timer, vil der være forskellige mængder porevand tilbage i de forskellige jordtyper. I sandjorden vil vandet udgøre 10-15% af jordens totale rumfang, mens det vil være 30-35% af totalrumfanget i en lerjord. Denne vandbeholdning kaldes markkapacitet. Det ses let, at lerjorden har den største vandreserve. Det er også helt klart, at sandjorden må tørre ud først. Men det afgørende er, at selv om leret også har mest af det vand, som er i de mellemfine porer, så er meget af reserven "død kapital", fordi det er utilgængeligt. Misforholdet er altså ikke så stort, som det ser ud.

Beregning af markkapacitet:
Det plantetilgængelige vand (PTV) kan beregnes på følgende måde, hvis jordens tekstur forudsættes at være bekendt:

PTV = ((1,79 x % organisk stof)+(0,07 x % ler)+(0,29 x % silt)+(0,18 x % finsand)+2,56)

Dette er et eksempel på en snild og hurtig måde at beregne markkapaciteten i en jord på. Den bygger på den kendsgerning, at porerumfanget falder i takt med, at kornstørrelsen bliver mindre og mindre.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.