Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Infrarød stråling

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling med en bølgelængde længere end synligt lys, men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm.

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskabersegenskaber (som inkluderer infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.

Table of contents
1 Forskellige infrarøde intervaller
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Forskellige infrarøde intervaller

IR bliver ofte underinddelt i:
  • nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO2 lysleder her har særlig lave tab.
  • kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
  • mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
  • langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
  • far infrarød FIR, 15–1000 µm
Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
  • NIR (0,7–5 µm)
  • MIR, termisk-IR (5–30 µm)
  • FIR (30–1000 µm).

Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfærenn. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der.

Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme).

Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.

Se også

Elektromagnetiske bølger udgøres af kvantemekaniske fotoner, der primært bliver karakteriseret efter deres frekvens og evt. deres bølgelængde i vakuum. Her er referencer til de forskellige artikler, som omhandler de forskellige frekvensintervaller:
Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
ELF | VF | VLF | LF | MF | HF | VHF | UHF | SHF | EHF | IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synligt lys | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Primært radiobølger (frekvensbånd) - en del af det elektromagnetiske spektrum:
ELF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solcelle | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.