Humificering

Humificeringsprocessen

• 1. nedbryderne slår de kemiske bindinger i stykker i førnens organiske stof, som på dette tidspunkt har et meget højt forhold mellem kulstof og kvælstof (ofte højere end 100:1, se C/N-forhold)
• 2. herved får de adgang til den kemiske energi, men udvikler samtidig spildvarme
• 3. energien er bundet i de kulstofrige forbindelser (sukker, stivelse, fedtstof og protein), og når de bliver ødelagt, fragår kulstoffet som CO₂
• 4. forholdet mellem kulstof og kvælstof ændres af samme grund, så det relative indhold af kvælstof stiger i restførnen og - ikke mindst - i ekskrementer
• 5. denne proces (1-4) gentages, indtil førnen er omdannet til ukendelighed
• 6. undervejs har førnen ændret farve fra lyst brun til næsten sort, og konsistensen er gået fra trævlet til klæbrig
• 7. samtidig er der blevet dannet en række forskellige humussyrer, hvoraf de første var meget lyse og vandopløselige, mens de sidste er mørke og næsten uopløselige
• 8. til slut ligger restkulstoffet tilbage i form af humus
• 9. alle de uorganiske stoffer fra førnen er koncentreret op og bundet til humus, og processen er gået i stå ved C/N-forholdet 12:1

In- og output i nedbrydning af førne

• Sukker, stivelse, cellulose og andre kulhydrater (ca. 50%) ---> energi, CO₂ og vand samt indbygning i humus
• Lignin (10-40%) ---> energi, CO₂ og vand samt humus
• Aminosyrer, peptider, proteiner og andre N-holdige stoffer (20%) ---> energi, NH₄⁺, CO₂ og vand samt indbygning i humus
• Fedtstoffer, voks og andre lipider ---> energi, CO₂ og vand samt indbygning i humus
• Kalium-, fosfor-, magnesium- og andre minerealholdige forbindelser ---> salte, frie ioner og indbygning i humus

Se også:

• kompost
• kompostering
• jordforbedring