Den kongeløse tidDen kongeløse tid fra 1332-1340. Efter at Christoffer 2 er død i 1332, stod Danmark uden konge. Til gengæld var der to ledere, nemlig grev Johann som pantherre øst for Storebælt, og grev Gerhard (grev Gert, Den kullede Greve) som pantherre over Jylland og Fyn. Greverne har lov til at udskrive skatter for at få dækket deres tilgodehavender. Skatten inddrives af soldaterne uden nåde. De er heller ikke er blege for at plyndre og lægge gårde øde. Det administrative system kører videre, der holdes kongelig rettergang, og danehoffet indkaldes hvert år. Men det er en meget urolig tid. Helt op i Nørrejylland tager de på togt. Ingen bonde kan føle sig sikker. Skibsfarten udsættes for piratangreb. Selv i byerne kan man ikke føle sig sikker. Grev Gert bringer med sig en hær på ca 11.000 mand. I 1332 gør man oprør i Skåneland (bl.a. bliver 300 holstenere slagtet inde i Lund Domkirke) og søger med den lundensiske ærkebiskop Karl Eriksen Røde i spidsen beskyttelse hos Sveriges og Norges konge Magnus Smek. Magnus indløser det skånelandske pantebrev fra grev Johann for en sum af 34.000 mark sølv (opgjort i vægt ca. 6 tons), som med dagens økonomiske værdi svarer til flere hundrede millioner kroner, og bliver hyldet som konge af Skåneland på Sankt Libers høj udenfor Lund. Skåneland er nu, som selvstændig part, i personalunion med Sverige og Norge. I Jylland rejser bønderne også sig til oprør, men det bliver slået ned i 1334.Grundtvig (1839) har forsøgt at beskrive stemningen i Danmark på den tid:
Om Danemarks kvide der lød en sang så sørgelig: Der var ingen konning i Danevang, men borgerkrig. Dansken var fredløs i skov og på hede, herrer vi havde af himmelens vrede, for tyskerne reves om Danmark.Hertug Valdemar af Sønderjylland slutter sig nu til det parti, der arbejder for at bringe Christoffer II's søn, Valdemar 4. Atterdag på tronen. Grev Gert tvinger hertug Valdemar til at opgive Sønderjylland mod at få Nørrejylland, mens Gert selv overtager Sønderjylland. Gert udskriver nye skatter for at straffe oprørerne, og han rider med omkring 4000 mand til Randers, hvor han etablerer sit hovedkvarter. Da samler den jyske væbner Niels Ebbesen en skare på kun 47 mand som om aftenen den 1. april rider over Randers Bro og ind i byen. Det lykkes Niels Ebbesen og hans mænd at undgå de tyske soldater og nå frem til grev Gert. Og med et hug skiller Niels Ebbesen grevens hoved fra kroppen, og derved er Jylland befriet for den hårdhændede hersker. Kendt er også sagnet om Sven Trøst, som har åndsnærværelse nok til at smide broplankerne i vandet, efter at Niels Ebbesen og hans folk har passeret Randersbro, så grevens folk ikke kan forfølge dem. For denne bedrift bliver han slået til ridder af Randersbro af Niels Ebbesen. Gennem foråret og sommeren tilbageerobrede jyderne deres land, blot ikke Skanderborg Slot, hvor holstenerne holder stand. Den 2. november 1339 kommer de holstenske tropper fra Fyn de belejrede til undsætning, og 2200 jyder, heriblandt Niels Ebbesen, mister livet. Da grev Gert er død, skynder hans sønner Heinrich og Claus sig ud af landet. Den 22. april 1340 bliver der i Spandau ved Berlin indgået et forlig, som indebærer at Valdemar bliver konge og får tildelt Aalborghus og landet nord for Limfjorden. Resten af Nørrejylland kan fås mod en betaling på 35.000 mark sølv. Herefter vil greverne gradvis opgive Kalø, Horsens, Kolding og Ribe.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |