|
Magnus Eriksson af Sverige
Magnus Eriksson Smek (1316-1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge. Tilnavnet "Smek" fik han af den hellige Birgitta, som beskrev ham som homoseksuel. Da han var kun tre år gammel blev han valgt til konge af Norge og Sverige. I 1332 døde Christoffer 2, Valdemar Atterdags far, som "konge uden land", efter at han havde pantsat Danmark stykke for stykke, og den nu myndige kong Magnus benyttede sig af naboens nødsituation og indløste Skånelandene med 34.000 mark sølv (6 432 kilo) og lod sig hylde som konge af Skånelandene. Samtidig begyndte Valdemar Atterdag at befri og samle det pantsatte og splittede Danmark, hvoraf Skånelandene var en vigtig del. Ved freden i Varbjerg 1343 måtte Valdemar anerkende kong Magnus besiddelse af Skånelandene, men i 1360 lykkedes det Valdemar at efter intrigespil og med våbenmagt tilbagelevere de tabte landsdele til Danmark. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke med kong Magnus. I 1364 blev han fordrevet fra Sverige, men han kom tilbage og gjorde et forsøg på at generobre riget. Det mislykkedes imidlertid og i perioden 1365-71 sad han i fængsel i Stockholm. Han døde 1374 i Norge efter et skibsbrud. Man ved ikke, hvor han blev begravet.
Efterfulgte:
| {}
| Efterfulgtes af:
|
{}
| {}
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|