David Ricardo

Ricardos teorier diskuteres imidlertid også i dag, og der findes en gruppe økonomer som kalder sig nyricardianere. Ricardo videreudviklede Adam Smiths arbejdsværditeori og fik dermed stor indflydelse på Karl Marx' senere økonomiske analyser.

En perle er modellen om komparative fortrin i international handel, som viste at to lande (som handler med to varer) kunne tjene på at handle med hinanden, selvom det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede grundlaget for det senere Heckscher-Ohlin-teorem for international handel. Ideen bag dette er at lande handler med hinanden fordi de har forskellige resursetilgange.

Ricardos analyse af importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet er også centralt i hans arbejder. Dette forbud mente han var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Han betegner landadelen som parasitter i det økonomiske system fordi deres indtægter (det han kalder grundrente) efter hans syn går til at holde tjenestefolk og til andet luksusforbrug snarere end at blive kanaliseret ind i produktiv virksomhed.

Ricardo kom ind i en heftig polemik med den samtidige Thomas Malthus om hvorvidt der kunne ske et generelt svigt i efterspørgslen i økonomien. Ricardo som byggede på Says lov så dette som umuligt. Hans syn blev stående nærmest uimodsagt helt til John Maynard Keynes tog spørgsmålet op igen et stykke inde i 1900-tallet.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.