|
|
Blød Bjørnetorn (Acanthus mollis)
Blød Bjørnetorn
|
|
| {}
|
| Videnskabelig klassifikation
|
|
|
Beskrivelse:
Blød Bjørnetorn er en løvfældende staude med en kraftig bladroset og en opret blomsterstængel. Planten minder meget om en tidsel med de store, tandet-tornede blade. Oversiden er mørkegrøn og blank, mens undersiden er håret og grå. Blomstringen sker i juli og august. Blomsterne findes på et aks op ad et højt skud. De sidder parvist modsat og hvert par drejer 90° i forhold til naboerne oven- og nedenunder. De enkelte blomster er blegt blå eller svagt rosa. Frugterne er runde, blanke kapsler med mange frø, som modner i varme somre og spirer villigt på de rette voksesteder.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af dybtgående, tykke pælerødder med talrige siderødder. Fra roden og fra afskårne rodstykker kan der dannes talrige nye planter.
Størrelse:
0,6 x 0,6 m (60 x 60 cm/år). Blomsterstanden kan dog blive op til 1 meter høj.
Hjemsted:
Akanthus er udbredt på både nord- og sydsiden af Middelhavet, men ikke i den østlige ende. Planten findes bl.a. I den maltesiske maki, hvor den vokser på tør, kalkrig jord sammen med bl.a. Johannesbrød (Ceratonia siliqua) (Carob), Kermes-Eg (Quercus coccifera), Laurbær (Laurus nobilis) og Oliven (Olea europaea), Pistacie (Pistacia lentiscus), Terpentinbusk (Pistacia terebinthus), Myrte (Myrtus communis), Trælyng (Erica arborea), Jordbærtræ (Arbutus unedo) og flere arter af Ene (Juniperus) f.eks. Juniperus phoenicea, Juniperus sabina og Juniperus oxycedrus). Desuden ses en Vrietorn-art (Rhamnus alaternus), Vedbend (Hedera helix), Krap (Rubia peregrina), Sarsaparil (Smilax aspera) and Elmebladet Brombær (Rubus ulmifolius). Urterne er Italiensk Ingefær (Arum italicum) og Alexander-persille (Smyrnium olusatrum).
Kulturhistorie
Akanthusbladene har dannet forbillede for de plantemønstre, som findes på søjlehover fra hellenistisk og romersk tid. (Se søjle).
Kilde
- Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|