Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Abild (Malus sylvestris)
Abild kan gro på næsten alle jordtyper, bedst på frodig lerjord. Træet bør ikke bruges på våd eller meget tør bund, men til gengæld tåler det kystklima godt. Det hører hjemme i skovbryn og ved skovlysninger, og det findes ofte på overdrev, hvor det etablerer sig inde midt i en stikkende busk som f.eks. Roser, Hvidtjørn (Crataegus laevigata). Abild er velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læhegn, men man skal passe på at planteskolen ikke snyder og sælger en frøplanter af Spise-Æbler. De små, hvinede sure og matte gråligt gul-grønne æbler bliver hurtigt spist af hjortevildt og fugle. Skud og grene er blandt den mest eftertragtede vinterføde for hjortevildt og harer. Kerneveddet er rødbrunt, holdbart og efterspurgt til drejerarbejder, men stammeform og tykkelse er ikke så god som Spise-Æble. Frugterne har været brugt i tørret form i hvert fald siden bronzealderen. Man har fundet rester af dem i den tids gravlæggelser. Ved tilbredeing, kogt stegt eller tørret, bliver frugterne spiselige.
Træet bør ikke forveksles med de talrige frøplanter, der stammer fra kerner af Spise-Æble (Malus x domestica). Og dog vil Abild i nogen sjældne tilfælde kunne fremkomme fra frø af Spise-Æble (Malus x domestica), da nogen æblesorter er krydsniger med Abild. Som regel kan mellemformerne genkendes på en grovere grenbygning eller på, at frugterne bliver blanke, gule eller røde.
http://www.haabet.dk/flora_danica/Abild_(Malus_sylv%e9stris).jpg
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |