|
|
Læhegn
Læhegnene har én funktion: at skabe læ. Da vinden er den altafgørende faktor i lokalklimaet her i landet, er det meget vigtigt at få skabt læ. Ud over denne, den vigtigste funktion, har læhegnene en række andre, mere tilfældige: at skærme mod kulde og støj, at være ly og tilholdssted for vildt og insekter, at være levested for vilde plantearter, at være spredningskorridorer for dyr og planter, at skabe rum i landskabet, og at være smukke i sig selv. Disse sidstnævnte funktioner er i og for sig overflødige, men omvendt koster det ikke ekstra at tage hensyn til dem, når man planlægger at lave læhegn. Ofte har man en række ønsker i retning af at få plejet én eller flere af disse funktioner.
Krav til hegn
Som man ser, stilles der ikke særligt store krav til etableringen af hegn. Det er dog værd at bemærke, at et hegn ikke bør være for broget eller rodet at se på. Ganske som man heller ikke ønsker, at rammen om et maleri skal stjæle opmærksomheden fra selve billedet. Der findes dog en række krav til læhegnet, som er mere tekniske:
- Hegnet skal være så lodret og så højt som muligt for at bryde vinden bedst muligt
- Hegnet skal være hurtigtvoksende, så fordelen mærkes tidligt
- Hegnet skal være mest muligt vedligeholdelsesfrit
- Hegnet skal have længst mulig levetid
- Hegnet skal ikke kunne huse eller sprede sygdomme eller skadedyr
- Hegnet må ikke bestå af planter, der er giftige for mennesker og husdyr
Krav til plantevalg
Der bør som nævnt stilles krav om, at hegnet består af en blanding af hårdføre og naturligt hjemmehørende træer og buske. Det afgørende i den forbindelse må være kravet om hårdførhed. Hvis det er opfyldt, og hvis hegnet i øvrigt opfylder alle andre saglige krav, er det mindre afgørende, om planterne er "naturligt hjemmehørende". Hvad angår hårdførheden, så bør man altid foretrække planter af danske eller nordiske frøkilder eller frøkilder i oprindelseslandet, som er placeret så højt eller så udsat, at der er grund til at tro, at de vil være hårdføre i Danmark.
Krav til plantekvalitet
Plantematerialet skal altid være af bedste kvalitet, som det gælder ved alle typer af beplantninger. Det vil sige, at følgende krav skal være opfyldt:
- Planterne skal være sorts- eller artsægte
- Planterne skal være sygdomsfri og uden skadedyr
- Planterne skal være saftspændte i både rod og top
- Planterne skal overholde de krav til sortering, som de er købt efter
Modeller for hegn
Der er tre hovedtyper af hegn: Det énrækkede hegn, det trerækkede hegn og læbæltet. Det énrækkede hegn bruges mest på steder, hvor der er brug for et hegn, som fylder mindst muligt. Da hegnet nødvendigvis må holdes klippet for at være tæt, skal det bestå af samme planteart. Det giver en pænt ensartet hegnsflade, men det rummer også fare for, at hegnet kan dø, hvis en bestemt sygdom rammer planterne.
Det trerækkede hegn er for tiden (2005) den mest brugte hegnstype. Her kan man lade være med at klippe, og det betyder, at man kan bruge mange forskellige arter i samme hegn. Man planter ofte i afstande mellem 1,25 og 1,50 meter. Række- og planteafstanden bør først og fremmest tage hensyn til lævirkningen, men derudover vil det være klogt at give plads, så man kan køre mellem rækker og planter med motortrukne redskaber. Man planter, så træer og buske supplerer hinanden, og sådan at hegnet får den størst mulige levetid. Nogle planter vil være ammetræer eller –buske.
Læbæltet er et mangerækket hegn, som bruges på steder, hvor man på den ene side kan tillade sig at bruge et betydeligt areal til hegnet, og hvor man på den anden side vil sikre sig, at hegnet har en fladevirkning med to randzoner. Det øger hegnets værdi i vildtplejen og i bevaring af biodiversitet i landskabet. Desuden har læbæltet også den gunstige virkning, at det skaber et bedre og mere stabilt læ for de marker, som ligger bagved det.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|