TempelridderneDen anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den Tyske orden og Malteserordenen. Den første var hospitalsridderne.Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske Reconquista. Tempelridderne var organiseret som en krigerisk munkeorden med ret til at indkræve skatter og tiende i deres områder. Ordenen fik hurtigt stor militær magt. De fik samtidig økonomisk magt fordi de fik så mange donationer og havde politiske forbindelser. Det førte til at de efterhånden fungerede som en meget effektiv bank, hvilket var en torn i øjet på mange konger og adelige i Europa. Den 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinligt forhør, efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke (Philippe IV Le Bel). Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne (der også drev bank-virksomhed, men holdt op på dette tidspunkt). 1312 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris fredag d.13 juli, hvor de resterende af ordenens medlemmer, blev hængt ved Montfauçon. Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Frimurerne hævder at deres selskab blev grundlagt af tempelriddere der flygtede til Skotland.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |