Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
TaksonomiTaksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter og begreber) i en hierarkisk klassifikation - - eller principperne bag klassifikationen af samme. 'Taksonomi' kommer fra det græske "ταξινομία", dvs. en sammensætning af taxis = orden og nomos = lov (altså en ordenslov eller et indelingsprincip).En af de mere kendte taksonomier blev skabt af den svenske videnskabsmand Carl von Linné i sin klassiske bog Systema Naturae, der opdelte alle de levende væsner, man kendte på den tid, først og fremmest planterne og dyrene. Matematisk er en taksonomi defineret som en gren-struktur af klassifikationer for et givent sæt af objekter. Som eksempel har Linné et overbegreb som 'organisme' der har følgende underbegreber og under-underbegreber (osv.) som bør specificeres for en komplet bestemmelse af arten i systemet: Rige, række, klasse, orden, familie, slægt.
I modsætning til denne universale og objektive forståelse af taksonomien finder vi berømte antropologer som Emile Durkheim og Claude Levi-Strauss, der forefægter taksonomien som et produkt af lokale kulturelle systemer og sociale funktioner. Denne form for relativ taksonomi er blevet døbt 'folksonomi' eller endda 'fauxonomi' af dens kritikere.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |