Årlige begivenheder
Der er en række arrangementer der afvikles på mere eller mindre faste dage i løbet af året:
;Slutningen af september
- Reception - kort efter valget af den nye bestyrelse
;Oktober
- Oktoberfest
- Stiftelsesfest
- HSTR (Hemmelig Skovtur Til Rønde). Skovtur til en hemmelig destination. Navnet skyldes en tidligere FORM-and (Carsten "Gamle" Hansen), der kom til at røbe den ellers hemmeligtholdte destination, der det år var Rønde.
;November
- J-Dag (Dagen før juleøllene kommer på gaden drikkes en kasse juleøl fra sidste år under stor ceremoniel)
- Bodycrashing (En konkurrence hvor deltagere parvis kæmper om at komme først igennem alternative retter som "Kiksekage med palmin (istedetfor kiks)", "Whiskas fra dåse", og klassikeren "Den dræbende fløde")
;December
- Juleklip
- Julefest med revy
;Februar
- Verdens kedeligste foredrag
;Marts
- Karneval
;April
- Forårsfest
;Maj
- Majfest med revy
Ovenstående angiver en ca. placering, men der kan ændres på rækkefølge og måned.
Derudover afholdes der årligt en konkurrence i et brætspil for 4 personer, der på skift ved hjælp af terningkast skal bringe hver 4 brikker i sikkerhed rundt på en korsformet spilleplade. Eftersom denne konkurrence ikke må omtales under samme navn mere end en gang, er det lidt svært at præcisere spillets navn nærmere, men det spilles ofte med en terning hvorpå der er en globus og stjerne.
Bestyrelse
TÅGEKAMMERETs bestyrelse består af syv personer:
;NF
- Næstformanden (forkortes NF) har til opgave at skrive løbesedler på RɛmToR, en fremragende norsk skrivemaskine, der indgyder NF inspiration. Næstformanden ønsker også hvert år Dronningen en glædelig jul og et godt nytår. Næstformanden er organiseret i Næstformationen. Udover skrivemaskinen er NFs symbol en himmelbjerghat.
;CERM
- Ceremonimesteren skriver sange og arrangerer happenings. Den gamle CERM er normalt destruktør (TK-sprog for instruktør) på Julerevyen.
;VC
- Viceceremonimesteren sørger for, at der er øl og vand på Kammeret. Både CERM og VC er organiseret i CERM-Lauget. Hvis CERM er forhindret i at klare een af sine opgaver er VC stedfortræder for CERM. Deraf navnet.
;KASS
- Kassereren passer regnskaberne. KASS er traditionelt ond. Kassereren er organiseret i KET.
;SEKR
- Sekretæren skriver årets begivenheder ind i protokollen.
;PR
- PR tegner plakater.
;FORM
- Formanden foregiver at lede foreningen. FORM er dum, men FORM har rat (ganske bogstaveligt, da symbolerne på FORMs magt er en krone, en kappe og et bilrat). FORM er organiseret i FORM-Juntaen.
;FUerne
- Medlemmerne af festudvalget er typisk førsteårsstuderende, og deres vigtigste opgave er at løbe ud med NF's løbesedler. De er organiseret i FUCK (FUernes CentralKommitté).
Kammertitler
Der eksisterer et sindrigt system med præfikser til titlerne, således at K- betyder kommende, G- gammmel (d.v.s. for et år siden), B- bedste (d.v.s. for to år siden), O- olde (d.v.s. for tre år siden), TO- tipolde (d.v.s. for fire år siden), T²O- tiptipolde (d.v.s. for fem år siden), o.s.v.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.