KemiKemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.
En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |